Telemecanique Sensors forstærker holdet med ny channel manager

”Jeg skal få det hele til at spille sammen”.

Så kort kan det siges af Telemecaniques Sensors nye Channel Manager Nordics, 41-årige Peder Lyk.
Telemecaniques slogan er ”Simply easy”, men det skal ikke kun være vores produkter og løsninger, der er nemme at anvende. Vi skal også være nemme at lave forretning med via E-commerce, lokale industri-partnere og vores brede nordiske set-up af distributører ”, forsætter Peder Lyk, der med sin ansættelse hos Telemecanique Sensors vender ”hjem”.

Han har tidligere været ansat i industrigruppen hos Schneider Electric, og har bl.a. mange års erfaring indenfor sensorsalg i internationale virksomheder.
Senest har han arbejdet for en Nordisk distributør af amerikansk simulerings software til enterprise-segmentet i Danmark.
Selv om det lyder let og måske lige til at få det hele til at spille sammen, så er det naturligvis mere komplekst end som så, men opgaven den er klar.
Jeg skal være bindeleddet mellem de virkelig mange både interne og eksterne interessenter vi har i Norden, samt alle vores distributører i Norden, hvor Telemecaniques løsninger udgør en væsentlig del af distributørens forretning mod deres slutbrugere. Opgaven bliver at gøre Telemecaniques Brand, produkter og løsninger synlige og let tilgængelig i markedet ”, forklarer Peder Lyk og fortsætter:

Mit fokus bliver bl.a. på at udvikle dedikerede marketingkampagner til vores distributører, så vi sammen kan positionere Telemecaniques nye produkter og løsninger. Vi vil være en attraktiv leverandør i distributørernes værdikæde, så de igen kan skabe værdi for deres slutbrugere”.

Nye partnerskaber på vej
En del af den nye channel managers opgaver bliver også at indgå nye partnerskaber.
Med partnere, der kan skabe værdi for Telemecaniques Sensors kunder.
En væsentlig del af vores omsætning går igennem vores distributører, så det giver absolut mening at have en stærk channel manager med det store overblik, der hele tiden kan optimere vores forhold til distributørerne og dermed også slutbrugerne. Vi sikrer, at der ikke er forretningspotentiale, der bliver spildt”, siger Christian Balle, der er Northern Europe Cluster Leader hos Telemecanique Sensors.
Bl.a. derfor er valget faldet på Peder Lyk.
Vi kontaktede Peder, da vi kendte ham og hans historik, bl.a. fra hans tid i Schneider Electric. Han har en produktviden og et markedskendskab, der gør, at vi rigtig gerne ville have ham med på holdet. Samtidig ønsker vores kunder i dag i stigende grad en distributør, der kan klare alle deres bestillinger online. Derfor bliver det også Peders opgave at styrke vores E-commerce i form af partnerskaber,” slutter Christian Balle.

Peder Lyk er tiltrådt i stillingen som nordisk channel manager den 1. februar.

Fakta:
Telemecanique Sensors blev grundlagt for over 90 år siden, og er i dag specialiseret i sensorer og sensorrelateret teknologi.
Telemecanique Sensors er en global aktør via Schneider Electric, og er til stede i mere end 20 lande med produkter distribueret over hele verden gennem et bredt netværk af partnere, samt tekniske specialister, bl.a. i de nordiske og baltiske lande.

Kontaktinfo:
Peder Lyk, 28 99 14 86
Channel Manager, Telemechanique Sensors

Christian Balle, 28 99 15 43
Northern Europe Cluster Leader, Telemecanique Sensors