SICK

Specialdesignet laserskanner til sikring af bygninger

Afværg indbrud i anlæg eller bygninger og minimer falske alarmer. LMS141 er specialdesignet til branchens skrappeste krav til perimetersikring. Sensoren detekterer sikkert i alt vejrlig, hindrer mulighed for manipulation og minimerer falske alarmer.

Skanneren er velegnet til udendørs brug, og konstrueret i vandtæt metalhus (IP67) samt materialer i meget høj kvalitet. Den har indbygget varmelegeme med termostat, som holder skanneren frost og dugfri (ned til -40 grader) hvilket sikrer optimal driftssikkerhed under selv de hårdeste betingelser det danske klima kan byde på.

Stor dækning
Trods sin meget kompakte husstørrelse, formår scanneren at række hele 40 meter i radius, med en imponerende åbningsvinkel på 270 grader. Dette giver mulighed for at overvåge eksempelvis en husfacade på op til 80 meter ved vertikal montering, eller et overfladeareal på hele 3770 kvadratmeter når monteret horisontalt. Åbningsvinklen på 270 grader kan være praktisk, samt give god økonomi når scanneren monteres på et hushjørne – således kan 2 sider af en bygning overvåges med kun en enkelt skanner.

Intelligent teknologi
SICK anvender usynlig infrarød og øjensikker laser, med en speciel dobbeltpuls teknologi, som giver mulighed for at opnå en meget robust detektering af personer i området, uden at regn, slud og sne forstyrrer skanneren – faktorer som ellers potentielt kan give fejlalarmer. Er der dyreliv i området, kan skanneren programmeres til at acceptere mindre genstande så som fugle og insekter. LMS141 anvender nemlig intelligente algoritmer baseret på varigheden af en genstand i alarmzonen, samt skaleret opmåling af den fysiske størrelse af et objekt, som giver alarm hvis den overskrides. Takket være den meget definerede stråle, kan man i de fleste tilfælde have en aktiv perimetersikring uden driftsforstyrrelser, hvor almindelig færden tæt på alarmzoner, men i tilladte områder, ikke forstyrrer skanneren. Skanneren udsender sit eget laserlys, og fungerer derfor uanset om det er mørkt, eller højlys dag.

Knivskarp fleksibilitet
Såfremt sikkerhedsniveauet i området er reduceret, og tillader adgang til udvalgte zoner (dag-drift), kan skanneren sættes i semi-safe mode, hvor der tillades passage i skarpt afgrænsede områder, og stadig gives alarm i kritiske områder. Når der skiftes til fuld kritisk overvågning (f.eks. om natten) skifter skanneren automatisk til at omfatte eksempelvis hele detektionszonen. Man kan som bruger af skanneren, selv definere præcis hvilke områder der skal overvåges ved at tegne alarmzoner/figurer i frie former (f.eks. buer, trekanter, rektangler) ved hjælp af den gratis programmeringssoftware der følger med produktet. Eksempelvis er det muligt ved en fuld facadeovervågning, stadig at tillade adgang til bygningen gennem en enkelt dør. Skanneren kan programmeres med op til 10 individuelle alarmzoner, som fungerer uafhængigt af hinanden, eventuelt med hver deres følsomhedsindstilling, og kan derved aktivere overvågnings kameraer til at starte optagelser i den aktuelle alarmzone hvor en hændelse finder sted. Når skanneren er programmeret, gemmes hele opsætningen automatisk i hukommelsen, hvor det forbliver intakt selvom det skulle ske at strømmen til skanneren afbrydes momentært.

Nye smarte funktioner som ”teach i felt” gør det muligt at lave en prædefineret alarmzone/masterfelt, og ad-hoc automatisk at kunne indlære og acceptere ændringer indenfor denne alarmzone. Eksempelvis kunne man forestille sig at der midlertidigt blev parkeret en bil i en alarmzone. Dette ville traditionelt betyde en besværlig omprogrammering af alarmzonen, eller at man måtte tillade at området stod med kontinuerlig alarm. Med funktionen ”teach i felt” kan vagtpersonalet vurdere situationen, og indlære denne midlertidige genstand som værende accepteret i gældende alarmperiode, ved blot at sætte skanneren i teach mode, ved f.eks. en nøgledrejekontakt, eller som kontrolleret fra en alarmcentral.  En anden kendt udfordring ved perimetersikring med laserskannere, er når omgivelserne ændrer sig langsomt. Situationer som snevejr hvor der langsomt opbygges bunker af sne, græsset gror, træer og buske vokser ind i alarmzonen. For at imødegå denne situation, tilbydes den nye ”Automatisk felt adaption” funktion, hvor man i LMS141 kan programmere den til at tillade alarmzonen brydes, hvis det går meget meget langsomt. Når denne funktion er aktiveret, vil alarmzonen automatisk rette feltets størrelse til at passe med de ændrede omgivelser. Som bruger kan man naturligvis selv definere i softwaren hvor hurtigt feltet tillades at have ændret sig (F.eks. 1 cm/time).

Er der behov for hyppige skift af alarmzoner, har LMS141 en smart ”Walk Teach” funktion, som gør det muligt at starte en automatisk indlæringsproces, hvor master alarmzonen defineres ved simpelthen at tage en spadseretur langs kanten af det område der skal sikres. LMS141 tracker i teach mode personen som går rundt, og former automatisk sit alarmfelt efter denne dynamiske fysiske afgrænsning. Det nye felt gemmes automatisk. Derudover rummer scanneren mulighed for at skifte imellem forskellige forprogrammerede zoner, som er gemt i dens hukommelse. Skanneren har desuden Ethernet forbindelse, og kan nemt integreres med diverse alarmcontrollere som supporterer Ethernet. Via dette interface kan man manuelt overvåge eller programmere skannere i netværk fra centralt hold, eller ved at gøre brug af den åbne protokol som SICK tilbyder, lade skannere kommunikere direkte med en alarmcontroller som kan indhente zonealarmer via polling, som alternativ til de fysiske potentialfri kontakter.

Gennemtænkt sabotagesikring
Det er mildt sagt svært – hvis ikke umuligt at snyde LMS141.  Udover de branchedefinerede sædvanlige kabelbrudsovervågninger, har skanneren indbygget sabotagekontakt, hvor der kommer en master alarm hvis skanneren forsøges adskilt. Som en ekstra sikring mod blænding, flytning eller afdækning, kan LMS141 programmeres med en smart overvågningsfunktion hvor faste referencegenstande i området kontinuerligt overvåges. Det kunne være at man sætter den til at overvåge om eksempelvis en mur eller en lygtepæl som er i området, vedbliver at stå hvor de er. Denne funktion kaldes ”Reference kontur”.  Er blot en af disse overvågede security features ikke i orden, så sendes der master alarm.

Service
Udover almindelig periodisk ekstern rengøring, er LMS141 som produkt vedligeholdelsesfri. Skanneren har indbygget tilsmudsningsovervågning, hvor 6 små optiske sensorer i skannerens optiske vindue, sikrer at der hele tiden er optimal detektering. Skanneren har derudover en service-udgang som man kan overvåge, og hvor der meldes når sigtbarheden gennem glasset er reduceret under tilladte niveau, men hvor skanneren stadig er funktionel. Får man en servicealarm på denne udgang, er det muligt at planlægge en rensning af de optiske elementer i god tid, og optimalt i en periode hvor det ikke påvirker driften.

Support
Med SICK A/S som partner gør du det rigtigt svært at være indbrudstyv, og vi fortsætter kontinuerligt vores udvikling af produkter for at tilpasse os security markedet. Har du brug for rådgivning eller har spørgsmål til vores produkter til netop din applikation, hører vi gerne fra dig:

Email: sick@sick.dk

Tlf.:   4582 6400

> katalog