Schneider Electric Danmark

Partnerskab om HMI-paneler og innovative løsninger

Automationshuset Proces-Tech har i 20 år brugt Pro-face HMI-paneler fra Schneider Electric. En ny generation af software og paneler giver nye muligheder for at designe brugerflader til en ny generation af operatører.

 

Bredde og dybde går hånd i hånd hos Proces-Tech i Værløse, som har leveret løsninger til proceskontrol og automationsanlæg til en lang række projekter både inden- og udenfor Danmarks grænser.

”Vores speciale er bredden, fordi vi arbejder på tværs af platforme og kan levere styringer til praktisk taget hvad som helst. Vi plejer at sige, at hvis der er en PLC involveret, kan vi hjælpe med at komme i mål,” siger indehaver Elian Jessen.

At Proces-Tech spænder vidt, viser listen over gennemførte projekter meget tydeligt. For eksempel har virksomheden leveret styringer til renseanlæg, en stor brødfabrik, et beluftningsanlæg til enzymproduktion og Danmarks første fjernstyrede bro.

 

Pro-face: En afgørende forskel

Men på trods af bredden og alsidigheden er der ét gennemgående element i alle de projekter, Proces-Tech har gennemført: Valget af HMI-paneler.

Vi bruger Pro-face fra Schneider Electric, og det har vi altid gjort,” fastslår Elian Jessen.

Han uddyber: ”Pro-face er ligesom vores virksomhed, nemlig uafhængige af platform. Det betyder, at vi kan levere løsninger uanset hvilken automationsplatform og andet hardware, man måske har i forvejen. Det er en helt afgørende forskel for os.”

Et andet område, hvor Pro-face skiller sig ud, er mulighederne med den nyeste software og hardware. Den nye generation af Pro-face paneler i ST6000-serien og BLUE software har nemlig flyttet grænserne gevaldigt for, hvordan applikationers brugerflader kan designes – og hvordan operatører kan betjene dem på panelets touchskærm.

Innovativt og tidssvarende HMI-design

”Med Pro-face og BLUE software kan vi tage HMI-designet til det næste niveau med funktioner, som vi kender fra smartphones, fx swipe, zoom og pinch. Resultatet er brugerflader, som er langt mere innovative og tidssvarende end tidligere,” forklarer Elian Jessen.

Han mener, at de nye muligheder er med til at fremtidssikre applikationerne, fordi der sker en løbende udskiftning blandt de medarbejdere, som betjener applikationerne ude i industrien:

”Morgendagens procesoperatører er vokset op med smartphones og tablets. De er vant til den måde at bruge en touchskærm på. Derfor er det en klar fordel for vores samarbejdspartnere, at HMI-interfacet i deres applikationer er moderne og intuitivt at betjene for operatørerne.”

Ekstra tryghed for kunderne

Elian Jessen fremhæver desuden den fordel, at Pro-face HMI-paneler altid er bagud kompatible med tidligere versioner af HMI-softwaren: ”Hvis et panel skulle blive beskadiget, kan panelet nemt udskiftes med et nyt – også selv om applikationen oprindeligt blev designet med en ældre version af HMI-softwaren.”

”Det nye panel virker med det samme, helt uden at det er nødvendigt at ændre eller opgradere den gamle software, og det giver vores partnere en ekstra tryghed, ikke mindst økonomisk,” siger Elian Jessen.

Samarbejdet mellem Proces-Tech og Pro-face har stået på gennem 20 år og udviklet sig til et tæt partnerskab, som er baseret på innovation, gensidig respekt og god kundeservice.

First mover på mange områder

Vi har et rigtig godt og tæt samarbejde med Pro-face og Schneider Electric, hvor vi lytter til hinanden og arbejder sammen om at finde løsninger. Og skulle der være et problem, får både vi og vores kunder med det samme den support, vi og de har brug for,” siger Elian Jessen.

Hos Schneider Electric er Lars Hasselby, som har ansvaret for Pro-face support i Danmark, også meget tilfreds  med samarbejdet med Proces-Tech. ”Proces-Tech er meget fremme i skoene med nye, innovative løsninger. De er first mover på mange områder inden for HMI-design og automationsløsninger og investerer meget tid i at sætte sig grundigt ind i tingene, når vi kommer med nye produkter og versioner. Det kommer i sidste ende slutkunderne til gode,” siger Lars Hasselby

Lær mere om hvordan HMI-paneler kan øge din effektivitet og mindske risikoen for fejl: Klik her