Ny support ingeniør i Beckhoff

Pr. 1. oktober havde vi den store fornøjelse at byde Peter Bødker velkommen i Team Beckhoff. 👇

Peter kommer til at hjælpe vores kunder med teknisk support, specielt med TwinCAT og connectivity i fokus.

Efter eget udsagn er han rigtig nysgerrig på nye produkter og elsker at få tingene til virke. Han har mange års erfaring med Beckhoffs produkter og har igennem de sidste 5-10 år været optaget af programmering.

Når Peter holder fri, griber han gerne værktøjet og skruer lidt i gamle biler.