Phoenix Contact A/S

Managed switch med realtidsfunktioner til Time Sensitive Networking

Den nye switch, FL Switch TSN 2300, er den første Ethernet Switch til Time Sensitive Networking (TSN) fra Phoenix Contact. De letter opsætningen af tidssynkrone applikationer og sikrer dermed realtids kommunikation og øget rådighed i automationsnetværk.

Med ”frame preemption” og ”stream management” funktioner samt præcis tidssynkronisering i henhold til IEEE 802.1AS understøtter switchen Profinet TSN-profiler i første step. Den muliggør en brugervenlig TSN-konfiguration via Profinet 2.4 engineering lige så nemt som klassisk Profinet RT.

Samtidig kan switchens mange opsætningsmuligheder gøre det muligt at få den til at indgå i et universelt TSN netværk, selv til klassiske applikationer – præcist som de øvrige Phoenix Contact switche. Med denne switch bliver det nemt at flytte netværksløsninger til moderne TSN-arkitekturer.

Mere om industrielle Ethernet switche