IoT-løsning hjælper Skive Vand med at registrere overløb

IoT-løsning hjælper Skive Vand med at registrere overløb af spildevand

På kort tid har Skive Vand installeret 20 Telemecanique XIOT-enheder for at holde øje med overløbet af spildevand. Lang batterilevetid og gennemtænkt design gør XIOT til en nem og økonomisk attraktiv løsning, som imødekommer voksende behov

Overløb af urenset spildevand under kraftige regnskyl er et område, som landets kommuner i stigende grad har fokus på.

Det giver spildevandsselskaberne en ny, stor opgave med at registrere og indberette overløb – og ikke mindst ekstra omkostninger til de tekniske løsninger, som skal implementeres for at leve op til de nye krav.

Men i Skive har det kommunalt ejede vand- og spildevandsselskab Skive Vand A/S fundet en smart løsning, som er nem og hurtig at implementere. Vel at mærke uden at sprænge budgettet.

Løsningen er en ny IoT-enhed fra Telemecanique, som netop er udviklet til at løse de tekniske og praktiske udfordringer, der typisk følger med at etablere overvågning af decentrale anlæg og opsamle data til analyse og rapportering.

Smart IoT-løsning hjælper Skive Vand med at registrere overløb
Smart IoT-løsning hjælper Skive Vand med at registrere overløb

Landsdækkende IoT-netværk

Telemecanique XIOT har indbygget batteri med meget lang levetid på helt op til ti år, afhængigt af brugsmønster. Enheden kobler sig via Sigfox på IoT Denmark A/S’ landsdækkende Internet of Things-netværk, som dækker 99,7 procent af Danmark.

Det gør den ideel til brug overalt, hvor der ikke i forvejen er elektriske installationer eller nem adgang til andre kommunikationsnetværk

Desuden er XIOT udført i en særdeles robust konstruktion. Enheden er IP66-kapslet, tåler temperaturer fra -25 til +70° C° og kan derfor tåle montering i de mest krævende omgivelser.

Stor værdi for få penge

Driftstekniker Jimmi Vestergaard-Pedersen, er ansvarlig for IoT-projektet hos Skive Vand A/S.

“Telemecanique XIOT er en god løsning, som giver stor værdi for få penge. Vi har haft de første enheder i drift i nogle måneder uden problemer, og vi udvider løsningen løbende,” fortæller driftstekniker Jimmi Vestergaard-Pedersen.

Han er ansvarlig for IoT-projektet hos Skive Vand A/S, som på sigt vil etablere overløbsregistrering overalt i kommunen. Med Telemecanique XIOT bliver den opgave brudt ned i tre enkle trin for hver lokation, hvor overløb kan forekomme:

  1. Monter XIOT-enheden og en egnet sensor, som reagerer når vandstanden når et bestemt niveau. Det kan fx være en flydeswitch, men Skive Vand har valgt en mere enkel og lige så smart løsning med to ledninger, som kortslutter i tilfælde af overløb
  2. Registrer XIOT-enheden på IoT-netværket
  3. Brug Telemecaniques dedikerede cloud-service til at sætte alarmer op og/eller integrere til et eksisterende SCADA-system

 

Nem og ligetil

“Foreløbig har vi anskaffet 20 XIOT-enheder, og vores erfaringer er rigtig gode. De er hurtige at sætte i drift, og opsætningen er nem og ligetil,” siger Jimmi Vestergaard-Pedersen.

Han tilføjer:

“Og så er det en løsning, som er økonomisk attraktiv – faktisk meget mere end andre løsninger på markedet, som i bund og grund kan det samme, men er dyrere og langt mere komplekse”.

FAKTA
Skive Vand A/S er ejet af Skive Kommune, har 38 medarbejdere og varetager vandforsyning og spildevandsrensning i hele kommunen. Selskabet ejer og driver ni vandværker, fem renseanlæg, ca. 770 kilometer ledningsnet til rent vand og omkring 1.000 kilometer ledningsnet til spildevand.

PROJEKT
Etablering af overvågning og registrering af spildevandsoverløb.

LØSNING
Telemecanique XIOT til trådløs opkobling på landsdækkende IoT-netværk.

KUNDEFORDELE

  • Indbygget batteri med lang levetid – lynhurtig montering uden behov for ekstern strømforsyning
  • Robust design – bygget til brug overalt og under alle vejrforhold: IP66, arbejdstemperatur fra -25 til +70° C°
  • Plug & play-løsning – hurtig idriftsætning og nem integration til fx SCADA-system
  • Lille investering giver stor værdi – hver XIOT-enhed kan håndtere input fra to sensorer
  • Mulighed for alarmering via e-mail og app til smartphone