Carsten Holm A/S er der for dig hele sommeren

Sommeren er over os, og ferien er lige om hjørnet for rigtigt mange. Det samme gælder naturligvis også i Carsten Holm A/S, men bare roligt; du får stadigvæk samme gode service som resten af året.

Normale åbningstider hele sommeren

Vi holder nemlig stadig gang i industrien, selvom store dele af Danmark går på ferie. Hele sommeren sørger vi i Carsten Holm A/S for, at ingen kommer til at mangle pakninger og tætninger. Vi er som altid klar til at vejlede, producere og sende ordrer til nye og eksisterende kunder i både Danmark og udlandet.

Du træffer os i de normale åbningstider:

Mandag til torsdag kl. 8.00-16.30
Fredag kl. 8.00-15.00.

Dag-til-dag-levering

Vi har altid et stort varelager af både standard- og specialpakninger og -tætninger, så vi kan levere 98 % af alle ordrer fra dag til dag. Hvis du har brug for tætninger og pakninger, der ikke findes som standard- eller lagervarer, fremstiller vi dem hurtigt og nemt efter mål.

Vi ønsker alle en rigtigt god sommer!