PLOC2D er et stand-alone visionsystem til 2D-lokalisering af emner. Kamerasystemet er nemt at betjene, systemet er udstyret med en billedbehandlingsenhed af høj kvalitet samt en effektiv lokaliseringsalgoritme, som dermed sikrer pålidelig og hurtig lokalisering af emnet.
Visionsystemet fra Sick er optimeret til plukkeopgaver med robot fra transportører. Uanset om emnerne på båndet er af samme type eller forskellige, og uanset om båndet står stille under detektion eller om det er i konstant bevægelse – håndteres systemet let uden krav til indgående kendskab til vision.
Kameraet tilsluttes direkte til robotstyringen eller PLC’en, emnet indlæres, og systemet er straks klar til brug. Det intuitive web-baserede brugerinterface er projekteret, så PLOC2D er nem at idriftsætte og vedligeholde i produktionsomgivelserne. Det er et selvstændigt kamerasystem, hvor der ikke er behov for en ekstern pc – alt software ligger i kameraet. De effektive teach-in-funktioner og Halcon high-performance lokaliseringsalgoritmer giver en stor målenøjagtighed, på ±0,5 pixel (X,Y), ±0,1º (Rz) ved måletid på <1 sekund.
PLOC2D findes i en prækalibreret version, der er klar til brug ud af boksen – og i en skalerbar og fleksibel udgave med forskellige objektiver til både S-mount og C-mount, en opløsning på op til 4,2 Mpixel og med en lang række belysningsmuligheder.
Besøg Sick på stand B-1250.