Automatica, som først blev udskudt fra juni til december 2020 – er nu helt aflyst. Det oplyser Messe München.
Aflysningen sker i fuld overensstemmelse mellem arrangører, sponsorer og partnere.
Som situationen er lige nu med strikse rejserestriktioner i hele verden, er det ikke muligt at afholde en international messe, lyder det i begrundelsen.
2021 bliver bro til 2022
Der arbejdes nu på et nyt format til sommeren 2021, hvor der bliver langt større fokus på digitale muligheder.
Industrien har behov for at mødes. Derfor arbejder man nu på en version, der tager hensyn til corona-situationen og tilbyder langt flere digitale elementer end tidligere. 2021-versionen skal opfattes som en kompakt messe-før-messen og skal ses som et add-on til Automatica 2022.
2021-versionen er tænkt som en bro til messen i 2022, der er planlagt til 21.-24. juni 2022.