• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

Maskiner og anlægNavnenyt01. 12. 2020 | Helle Friemann Nielsen

Alfa Laval udvider dansk servicecenter markant

Maskiner og anlægNavnenyt01. 12. 2020 By Helle Friemann Nielsen

Alfa Laval-koncernen har de senere år skærpet fokus på udvikling af sine serviceaktiviteter, som leverer kritisk teknologi til industrielle processer overalt i verden. Siden 2016 har koncernen igangsat flere initiativer med henblik på at øge evnen til at yde service på højt niveau, hvilket man blandt andet så resultaterne af i seneste regnskabsår, hvor den organiske vækst for koncernens service steg med hele syv procent.
Den udvikling har også kunnet mærkes hos Alfa Laval i Danmark, der spiller en stadig større rolle for industrigigantens servicesetup. I 2018 rykkede koncernen sit servicecenter i Tumba i Sverige til Søborg, og siden er det gået rigtig stærkt. Antallet af medarbejdere er gået fra syv til nu knap 20, mens antallet af servicetimer i 2020 forventes at være femdoblet sammenlignet med 2018.
I 2019 blev det nye danske servicecenter tilført yderligere 1.000 kvadratmeter til de eksisterende knap 1.000, og allerede nu udvides centret på ny – denne gang med yderligere 2.000 kvadratmeter.
-Pålidelighed og oppetid er afgørende parametre for vores kunder, og vi har gennem en længere periode oplevet og oplever forsat en stigende efterspørgsmål på vores serviceydelser – ikke bare i Norden, men også i resten af verden. Og skal vi imødegå den efterspørgsel og fortsat tilbyde vores kunder service på højt niveau, er det helt essentielt, at vi også fortsætter med at udvikle os. Derfor er det med stor glæde, at vi nu kan se frem til en markant oprustning af vores servicesetup her i Søborg, siger Dan Damgaard, der er servicecenter manager hos Alfa Laval Nordic, og fortsætter:
-Den positive udvikling skyldes blandt andet, at vi fra start har fokuseret på at opbygge en solid udstyrskapacitet. Samtidig har vi fået sammensat et rigtig stærkt, servicemindet team, der løbende styrkes både i form af nye medarbejdere og ikke mindst kompetenceudvikling.

Servicecenter manager hos Alfa Laval Nordic, Dan Damgaard.

Servicecentret i Søborg er specialiseret i et af Alfa Lavals kerneprodukter nemlig roterende enheder, altså dekantere og highspeed-separatorer til føde- og drikkevareindustrien og marineindustrien, og begge typer udstyr stiller krav til antallet af ledige kvadratmeter i servicecenteret, fortæller Dan Damgaard:
-Separatorer og dekantere er udstyr, som fylder op til 8-10 paller, når vi skiller det ad, og det kræver meget plads. Både når vi skal lave service på dem, men også efterfølgende hvor vi skal vente på, at vi kan levere emnerne tilbage til kunden. Derudover har vi nogle tidspunkter om året, hvor servicebehovet peaker, og med udvidelsen sikrer vi os, at vi også i fremtiden har den nødvendige kapacitet til både at klare uforudsete service og de planlagte serviceopgaver, forklarer Dan Damgaard.
Han siger supplerende, at Alfa Laval har flere end 110 servicecentre i hele verden, og med udvidelsen bliver centret i Søborg et af Alfa Laval-koncernens største.

Udvikling af eksisterende rammer
Udvidelse af servicecenteret skal også ses som et afgørende skridt i Alfa Laval Copenhagens transformation fra produktionsenhed til globalt center for Alfa Lavals Food & Water Division og dermed en international forretningsenhed med fokus på forskning, udvikling og design af teknologier til fødevareproduktion og spildevandsbehandling.
I den forbindelse annoncerede virksomheden i foråret 2017, at produktionen af ballastvandsløsninger til skibe ville flytte til Aalborg ved udgangen af 2017, mens dekanterproduktionen ville blive flyttet til Krakow i slutningen af 2018. Som følge af stor ordreindgang blev flytningen af dekanterproduktionen dog udskudt til udgangen af 2020, men per 1. december er det endeligt slut med dekanterproduktionen i Søborg, hvilket netop giver mulighed for, at servicecenteret har kunnet udvikle sig i de eksisterende rammer.
-Det er helt oplagt, at vi nu kan benytte de eksisterende rammer til at videreudvikle vores serviceforretning og skabe vækst. Vi kommer til at overtage en del udstyr fra dekanterproduktionen, som vi kan bruge til service, men vi kommer også til at investere i rammerne i form af blandt andet nyt udstyr og nye maskiner, siger Dan Damgaard.

Skrevet i: Maskiner og anlæg, Navnenyt

Seneste nyt fra redaktionen

EMO Hannover 2025 – verdens førende messe for produktionsteknologi

Maskiner og anlægMesser og møderTop18. 09. 2025

Siden 1975 har EMO været verdens førende messe inden for metalbearbejdning - og messen fejrer således 50-års jubilæum i år. I 2023 blev messen relanceret som verdens førende messe inden for innovativ produktionsteknologi - og rækker langt udover grænserne for den klassiske

SMV’ere skal tage cybersikkerhed alvorligt

AktueltBranchenyt18. 09. 2025

Nye tal viser, at SMV'er mangler beredskabsplaner, der dækker cybersikkerhed og eksterne forpligtelser, samtidig med at de vil opleve skærpede krav fra store samarbejdspartnere. Cybersikkerhed er ikke længere et tilvalg, men et konkurrenceparameter. Det mener Erhvervshus Midtjylland. Små og

Omfattende automationsprojekt – skalerbart og robotstyret lager

AktueltAutomatiseringNavnenyt18. 09. 2025

Automatisering og vækst går hånd i hånd hos STL, som netop har færdiggjort et omfattende automationsprojekt for Søstrene Grene i Holland i et helt nyt distributionscenter. Sammen med detailkæden gør STL allerede nu gør klar til næste store milepæl: et nyt automatiseret lager i Aarhus, som skal stå

Termisk smartsensor-kamera

AutomatiseringMesser og møder18. 09. 2025

På HI-messen præsenterer Elma Instruments A/S det kompakte termiske smartsensor-kamera FLIR A40, som er ideelt for brugere, der har brug for indbyggede analyser og alarmfunktioner i forbindelse med tilstandsovervågning og tidlig branddetektion. Det er en fleksibel og konfigurerbar løsning, der

Godt nyt for den grønne omstilling – flere vil læse til energi-ingeniør

BranchenytNavnenyt18. 09. 2025

Diplomingeniøruddannelsen i Elektrisk energiteknologi på AU Herning er i voldsom vækst. På to år er antallet af førsteprioritetsansøgere vokset med mere end 200 procent. Flere vil være med til at forme fremtidens grønne energisystem. Det mærkes tydeligt på Aarhus Universitets 3,5-årige

Grundfos hædrer Phoenix Contact med Sustainability Direct Award

Navnenyt18. 09. 2025

Phoenix Contact har modtaget prisen Sustainability Direct Award fra Grundfos. Prisen anerkender Phoenix Contacts engagement i bæredygtighed som en integreret del af virksomhedens forretningsmodel og innovationsaktiviteter. Med denne årlige pris hædrer Grundfos partnerskaber baseret på gensidig

90 år med kvalitet, driftssikkerhed og fokus på bæredygtighed

NavnenytTop15. 09. 2025

Granzow A/S markerer i år sit 90-års jubilæum som leverandør af tekniske løsninger og komponenter inden for trykluft-, vakuum- og pneumatik til den danske industri. Siden grundlæggelsen i 1935 har virksomheden kombineret kvalitet, driftssikkerhed og høj faglighed med et stadigt større fokus på

Nyt dansk epicenter for life science, bioteknologi og kvante

AktueltInnovationNavnenyt15. 09. 2025

Politisk aftale baner vejen for nyt dansk epicenter for innovation med internationale ambitioner. Regeringen, Københavns Kommune, Københavns Universitet og en bred partnerkreds præsenterede mandag den 8. september en samlet visionsplan for Innovation District Copenhagen, som skal være Danmarks nye

Inspirerende talks på Technomania

AktueltMesser og møder15. 09. 2025

Technomania, der er en del af HI-messen, præsenterer nogle af landets skarpeste hoveder til at fortælle om alt fra super-computere og kunstig intelligens til cybersikkerhed og robotteknologi. På Technomania, der er en del af HI Tech & Industry Scandinavia 2025, har de besøgende mulighed for

Oplev Beckhoff Automation ApS’ nyeste innovationer på HI-messen – herunder PLC++

AutomatiseringMesser og møderNavnenyt15. 09. 2025

På HI-messen præsenterer Beckhoff Automation ApS en række stærke automationsløsninger, herunder PLC++, der rammer markedet i 2026. Åbne standarder, central styring og integration mellem automation og it er fundamentet i Beckhoffs udviklingsfilosofi. Det gælder også for den nye PLC, der anvender

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • EMO Hannover 2025 – verdens førende messe for produktionsteknologi

    18.09.2025

  • SMV’ere skal tage cybersikkerhed alvorligt

    18.09.2025

  • Omfattende automationsprojekt – skalerbart og robotstyret lager

    18.09.2025

  • Termisk smartsensor-kamera

    18.09.2025

  • Godt nyt for den grønne omstilling – flere vil læse til energi-ingeniør

    18.09.2025

  • Grundfos hædrer Phoenix Contact med Sustainability Direct Award

    18.09.2025

  • 90 år med kvalitet, driftssikkerhed og fokus på bæredygtighed

    15.09.2025

  • Nyt dansk epicenter for life science, bioteknologi og kvante

    15.09.2025

  • Inspirerende talks på Technomania

    15.09.2025

  • Oplev Beckhoff Automation ApS’ nyeste innovationer på HI-messen – herunder PLC++

    15.09.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik