• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

AktueltAutomatiseringRobotter07. 10. 2024 | Helle Friemann Nielsen

AI og robotter skal forlænge produkters levetid

AktueltAutomatiseringRobotter07. 10. 2024 By Helle Friemann Nielsen

Et nyt EU-projekt skal ved hjælp af kunstig intelligens og avanceret robotteknologi styrke de cirkulære processer, når det kommer til genfremstilling af produkter. Teknologisk Institut repræsenterer Danmark i projektet.


Med avanceret robotteknologi og kunstig intelligens skal Teknologisk Institut sammen med en række europæiske partnere udvikle metoder og teknologier til genanvendelse af fx cykler, køleskabe og robotter frem for, at de skal kasseres.
Målet med EU-projektet, RENEÉ, er at fremme en mere fleksibel og cirkulær tilgang til genfremstilling af produkter – også kendt som remanufacturing.
-Der er uden tvivl brug for, at vi styrker vores arbejde med at genfremstille produkter, hvis vi skal opretholde den levestandard, vi har i dag. Der har været en tendens til, at man hele tiden producerer nyt, og den tankegang skal vi bevæge os væk fra, fortæller konsulent Mikkel Labori Olsen, Teknologisk Institut.
-Har man fx en gearkasse, der skal skiftes, så vil det i mange tilfælde både være billigere og bestemt også mere bæredygtigt at genfremstille gearkassen, så den bliver så god som ny. I stedet for at anskaffe sig en helt ny gearkasse. Og i det arbejde er der stor hjælp at hente – og generelt et stort potentiale – i kunstig intelligens og avanceret robotteknologi, tilføjer han.
Selve projektet består af i alt 16 partnere fra 9 europæiske nationer, der alle bidrager med hver deres ekspertise.
-Projektet handler i bund og grund om at skabe en mere cirkulær tilgang til produktion. Her ser vi nærmere på, hvordan vi ved hjælp af kunstig intelligens og avanceret robotteknologi kan forlænge produkters levetid – så vi ikke smider ud, men genfremstiller gamle og brugte produkter, så de bliver så gode som nye eller bedre, fortæller Mikkel Labori Olsen.

Genfremstilling af robotter, cykler og køleskabe
I projektet er Teknologisk Instituts primære fokus på selve robotterne.
Instituttet er ansvarlige for robotprocesserne, der skal hjælpe med at skalere de cirkulære processer op. Her vil der blandt andet blive set nærmere på, hvilke konkrete ting robotter kan være med til at reparere, samt hvordan robotteknologi overordnet set kan sikre god og effektiv genfremstilling af produkter.
Det foregår blandt andet ved at arbejde med fire, konkrete anvendelseseksempler: Genfremstilling af robotter, motorer, cykler og køleskabe.
-Ved hjælp af de fire anvendelseseksempler, som er tilknyttet projektet, vil vi dykke ned i, på hvilke områder og hvordan avanceret robotteknologi kan hjælpe til at sikre en mere cirkulær genfremstilling af produkter. Målet er, at vi i sidste ende står med konkret viden og erfaring, der kan bruges til at skalere disse automatiserede, cirkulære processer op, fortæller François Picard, som er en af specialisterne fra Teknologisk Institut, som skal arbejde med projektet.
Som en del af projektet tænker man fællesskabet ind. Man finder altså lighederne i de fire virksomhedscases, og undersøger og udvikler ud fra det.
-Det kan også betyde, at vi forhåbentlig kan bruge al den nye viden, erfaringer og teknologier i andre virksomheder og lande, så vi kan nå bredere ud, slår François Picard fast.

Uddannelsesplatform til operatører
Projektet i sin helhed sigter mod at implementere menneskecentrerede produktionssystemer, der er afhængige af avanceret robotteknologi og kunstig intelligens. Det sker først og fremmest for at imødekomme genfremstilling af forskellige produkter i forskellig stand.
Men det menneskecentrede er også en stor del af projektet, som samtidig med det udbredte fokus på automatisering også har til formål at fremskynde opkvalificering af den menneskelige arbejdsstyrke.
Derfor vil man i forbindelse med projektet oprette og implementere en uddannelsesplatform og et sæt operatørstøtteteknologier, der sikrer, at menneskerne, som fremover skal omgive sig med de automatiserede løsninger, har de nødvendige evner – men også har konkret viden om, hvorfor det er vigtigt, at man genfremstiller produkter og arbejder ud fra en cirkulær forretningsmodel.
-Ét er, at vi kan dykke ned i, hvordan man effektiviserer en arbejdsgang ved hjælp af automatiserede løsninger. Noget andet er, at robotløsningerne fremover skal arbejde tæt sammen med menneskeligt personale. Derfor er det vigtigt, at fx operatører får den viden og oplæring, der er brug for, siger Mikkel Labori Olsen afslutningsvis.

Der er i alt 16 partnere på projektet, som dækker over alt fra slutbrugere og teknologiudbydere til forskningsinstitutter og universiteter.
Projektet ledes af Laboratory for Manufacturing Systems and Automation i Grækenland. Derudover deltager partnerne TECNALIA Research & Innovation, CEA, Istituto Italiano di Tecnologia, Eindhoven University of Technology, INESC, TEC, Teaching Factory Competence Center, Comau Netcompany-Intrasoft, EIT Manufacturing, STAM S.r.l., Emotors, Campetella Robotic Center, Decathlon Italia, Arçelik Global og Teknologisk Institut.
RENÉE modtager støtte fra EU’s Horizon Europe forsknings- og innovationsprogram.

Skrevet i: Aktuelt, Automatisering, Robotter

Seneste nyt fra redaktionen

Industrimessen Öresund 2025 samler tre messer under ét tag

Messer og møderTop15. 05. 2025

I næste uge afholdes Industrimessen Öresund 2025 i Malmø. Med tre messer over to dage, som skaber et fælles nordisk mødested, er Øresunds industrimesser udstillingsvindue for fremtidens produktionsindustri. Ambitionen er at skabe en bæredygtig og effektiv produktion i Norden fremadrettet. Messen

Hurtigste UR-robot til dato

AktueltRobotter15. 05. 2025

Universal Robots A/S lancerer sin hurtigste cobot nogensinde og sætter ny standard for kollaborativ automation. Universal Robots A/S præsenterer den nyeste tilføjelse til deres produktportefølje, UR15, i forbindelse med Automate-messen i Detroit. Den nye cobot kan bestilles nu og leveres fra

Ny teknologi øger både levetid og sikkerhed i luftfartsektoren

AktueltAutomatiseringInnovation15. 05. 2025

Fly og droner kan blive mere sikre og få længere levetid med ny teknologi, der bruger sensorer og digital twins til at monitorere luftfartøjers tilstand i realtid. Sensorer og digital twins kan optimere måden, vi vedligeholder luftfartøjer på, så færre ressourcer går til spilde. Teknologisk

Åbning af Kassø er en historisk milepæl for grønne PtX-brændstoffer

Energi og miljøNavnenyt15. 05. 2025

Pionerånden lever i bedste velgående i den grønne omstilling i Danmark. Det slår åbningen af European Energys kommercielle PtX-anlæg fast. Anlægget omdanner strøm fra sol og vind til 42.000 tons grønt brændstof til bl.a. skibs- og luftfarten. Tirsdag den 14. maj markerede en milepæl i dansk

Manglen på STEM-uddannede stiger til nye højder frem mod 2040

Branchenyt15. 05. 2025

Efterspørgslen på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater fortsætter med at stige, og vil få manglen op på over 20.000 om bare 15 år. På trods af erhvervslivets nærmest desperate jagt på ingeniører og kandidater med it- eller naturvidenskabelig baggrund er der ikke udsigt til, at

Undersøgelse: Kun hver femte bruger AI i kampen mod svindel og hvidvaskning af penge

Branchenyt15. 05. 2025

Der er stor interesse for at bruge AI i kampen mod økonomisk kriminalitet i Norden. Men en ny undersøgelse fra SAS Institute i samarbejde med KPMG viser, at interessen stadig er langt større end den faktiske anvendelse. I takt med at økonomisk kriminalitet - herunder hvidvaskning af penge -

Et brag af en robotfest i det fynske

Messer og møderRobotterTop13. 05. 2025

Årets Robotbrag levede endnu engang op til sit navn med et brag af en robotfest, da Teknologisk Institut og DIRA i starten af maj inviterede indenfor til årets robotfest i Odense. Robotinnovationshallerne var åbne, cirkusteltet var på plads; det samme var i alt 98 udstillere. 3.383 besøgende kiggede

Vinderen af DIRA Teknologiprisen 2025 er fundet

AktueltNavnenytRobotter12. 05. 2025

Det blev virksomheden Soniar, der i år løb med DIRA Teknologipris 2025, med teknologien ADAR (Acoustic Detection and Ranging), der er en ultrakompakt 3D-ultralydssensor. Vanen tro blev DIRA Teknologipris 2025 uddelt ved DIRA Festmiddagen i anledningen af DIRA Business og Robotbrag 2025 i Odense

Ny analyse: OT-sikkerhed er blevet forretningskritisk

AktueltBranchenytMaskiner og anlæg12. 05. 2025

Cybertrusler mod Operational Technology (OT) – det vil sige mod industrielle systemer – er ikke længere teoretiske – de forekommer her og nu. Industrianlæg, produktion og infrastruktur er blevet hyppige mål for både statslige hackere og finansielt motiverede kriminelle. Det viser en ny meta-analyse

Danmarks har fået et forskningscenter for kunstig intelligens

AutomatiseringBranchenytNavnenyt12. 05. 2025

Udvikling af kunstig intelligens, som gavner befolkningen, kræver et tæt samarbejde mellem forskere, beslutningstagere og virksomheder. Netop sådan et samarbejde blev søsat fredag den 9. maj med Danmarks nye forskningscenter for kunstig intelligens - CAISA. -Det Nationale Center for AI i

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Industrimessen Öresund 2025 samler tre messer under ét tag

    15.05.2025

  • Hurtigste UR-robot til dato

    15.05.2025

  • Ny teknologi øger både levetid og sikkerhed i luftfartsektoren

    15.05.2025

  • Åbning af Kassø er en historisk milepæl for grønne PtX-brændstoffer

    15.05.2025

  • Manglen på STEM-uddannede stiger til nye højder frem mod 2040

    15.05.2025

  • Undersøgelse: Kun hver femte bruger AI i kampen mod svindel og hvidvaskning af penge

    15.05.2025

  • Et brag af en robotfest i det fynske

    13.05.2025

  • Vinderen af DIRA Teknologiprisen 2025 er fundet

    12.05.2025

  • Ny analyse: OT-sikkerhed er blevet forretningskritisk

    12.05.2025

  • Danmarks har fået et forskningscenter for kunstig intelligens

    12.05.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik