Et nyt EU-projekt skal ved hjælp af kunstig intelligens og avanceret robotteknologi styrke de cirkulære processer, når det kommer til genfremstilling af produkter. Teknologisk Institut repræsenterer Danmark i projektet.
Med avanceret robotteknologi og kunstig intelligens skal Teknologisk Institut sammen med en række europæiske partnere udvikle metoder og teknologier til genanvendelse af fx cykler, køleskabe og robotter frem for, at de skal kasseres.
Målet med EU-projektet, RENEÉ, er at fremme en mere fleksibel og cirkulær tilgang til genfremstilling af produkter – også kendt som remanufacturing.
-Der er uden tvivl brug for, at vi styrker vores arbejde med at genfremstille produkter, hvis vi skal opretholde den levestandard, vi har i dag. Der har været en tendens til, at man hele tiden producerer nyt, og den tankegang skal vi bevæge os væk fra, fortæller konsulent Mikkel Labori Olsen, Teknologisk Institut.
-Har man fx en gearkasse, der skal skiftes, så vil det i mange tilfælde både være billigere og bestemt også mere bæredygtigt at genfremstille gearkassen, så den bliver så god som ny. I stedet for at anskaffe sig en helt ny gearkasse. Og i det arbejde er der stor hjælp at hente – og generelt et stort potentiale – i kunstig intelligens og avanceret robotteknologi, tilføjer han.
Selve projektet består af i alt 16 partnere fra 9 europæiske nationer, der alle bidrager med hver deres ekspertise.
-Projektet handler i bund og grund om at skabe en mere cirkulær tilgang til produktion. Her ser vi nærmere på, hvordan vi ved hjælp af kunstig intelligens og avanceret robotteknologi kan forlænge produkters levetid – så vi ikke smider ud, men genfremstiller gamle og brugte produkter, så de bliver så gode som nye eller bedre, fortæller Mikkel Labori Olsen.
Genfremstilling af robotter, cykler og køleskabe
I projektet er Teknologisk Instituts primære fokus på selve robotterne.
Instituttet er ansvarlige for robotprocesserne, der skal hjælpe med at skalere de cirkulære processer op. Her vil der blandt andet blive set nærmere på, hvilke konkrete ting robotter kan være med til at reparere, samt hvordan robotteknologi overordnet set kan sikre god og effektiv genfremstilling af produkter.
Det foregår blandt andet ved at arbejde med fire, konkrete anvendelseseksempler: Genfremstilling af robotter, motorer, cykler og køleskabe.
-Ved hjælp af de fire anvendelseseksempler, som er tilknyttet projektet, vil vi dykke ned i, på hvilke områder og hvordan avanceret robotteknologi kan hjælpe til at sikre en mere cirkulær genfremstilling af produkter. Målet er, at vi i sidste ende står med konkret viden og erfaring, der kan bruges til at skalere disse automatiserede, cirkulære processer op, fortæller François Picard, som er en af specialisterne fra Teknologisk Institut, som skal arbejde med projektet.
Som en del af projektet tænker man fællesskabet ind. Man finder altså lighederne i de fire virksomhedscases, og undersøger og udvikler ud fra det.
-Det kan også betyde, at vi forhåbentlig kan bruge al den nye viden, erfaringer og teknologier i andre virksomheder og lande, så vi kan nå bredere ud, slår François Picard fast.
Uddannelsesplatform til operatører
Projektet i sin helhed sigter mod at implementere menneskecentrerede produktionssystemer, der er afhængige af avanceret robotteknologi og kunstig intelligens. Det sker først og fremmest for at imødekomme genfremstilling af forskellige produkter i forskellig stand.
Men det menneskecentrede er også en stor del af projektet, som samtidig med det udbredte fokus på automatisering også har til formål at fremskynde opkvalificering af den menneskelige arbejdsstyrke.
Derfor vil man i forbindelse med projektet oprette og implementere en uddannelsesplatform og et sæt operatørstøtteteknologier, der sikrer, at menneskerne, som fremover skal omgive sig med de automatiserede løsninger, har de nødvendige evner – men også har konkret viden om, hvorfor det er vigtigt, at man genfremstiller produkter og arbejder ud fra en cirkulær forretningsmodel.
-Ét er, at vi kan dykke ned i, hvordan man effektiviserer en arbejdsgang ved hjælp af automatiserede løsninger. Noget andet er, at robotløsningerne fremover skal arbejde tæt sammen med menneskeligt personale. Derfor er det vigtigt, at fx operatører får den viden og oplæring, der er brug for, siger Mikkel Labori Olsen afslutningsvis.
Der er i alt 16 partnere på projektet, som dækker over alt fra slutbrugere og teknologiudbydere til forskningsinstitutter og universiteter.
Projektet ledes af Laboratory for Manufacturing Systems and Automation i Grækenland. Derudover deltager partnerne TECNALIA Research & Innovation, CEA, Istituto Italiano di Tecnologia, Eindhoven University of Technology, INESC, TEC, Teaching Factory Competence Center, Comau Netcompany-Intrasoft, EIT Manufacturing, STAM S.r.l., Emotors, Campetella Robotic Center, Decathlon Italia, Arçelik Global og Teknologisk Institut.
RENÉE modtager støtte fra EU’s Horizon Europe forsknings- og innovationsprogram.
