ABB udbygger sin position som markedsførende leverandør af elektriske systemer til el- og hybridfærger: Virksomheden skal levere det elektriske system til en hybrid bilfærge, som sejler på en vigtig passagerrute i norsk farvand. Skibet er designet med henblik på fleksibilitet og skal operere som en hybridfærge, men kan modificeres til at sejle som en ren elektrisk drevet færge med landstrømsforsyning.
Ordren er endnu en succes for ABB i Nordeuropa, hvor lovgivningen får skibsredere til at kigge efter grønne løsninger.
-Dette er endnu et eksempel på, hvordan ABB er på forkant med energivenlige batteriløsninger i den maritime branche, siger Sindre Sætre, der er ABB’s direktør for Marine & Ports i Norge.
-Skibsredere i Skandinavien har erfaret, at ABB har fleksible elsystemer til hybrid- og eldrevne skibe, fortsætter Sindre Sætre.
Denne nyhed kommer blot få måneder efter, ABB fik ordren på at levere det elektriske system til den ikoniske batteridrevne sightseeing færge Seasight, som sejler i Nærøyfjord, der står på Unescos verdensarvsliste.
Hovedleverancen er et Onboard DC Grid-system, et prisvindende modulært jævnstrømsdistributions-system, der forbinder energikilder med konsumenter. Det forenkler integrationen af energilagring, i dette tilfælde to 270 kWh batteripakker, og gør det muligt for motorerne at køre mere energieffektivt med variabel hastighed, hvilket bidrager til at reducere energiforbrug og CO2-udledning væsentligt. Batterierne vil blive brugt til “peak shaving”, dvs. batterierne vil hjælpe med at dække energibehovet ved høj last og således give generatorerne mulighed for at arbejde på et optimalt niveau. Ejeren Torghatten Trafikkselskap vil få mulighed for at tilføje yderligere 16 batteripakker og et landstrømsanlæg, så færgen kan sejle på ren el.
-Energilagring er et af de vigtigste fokusområder for vores forsknings- og udviklingsteam. Batterier spiller en vigtig rolle på en række skibe, og det er en teknologi, der kan bruges i dag og i fremtiden, siger Juha Koskela, direktør for ABB’s Marine & Ports.
ABB’s leverance er en del af det samlede elektriske system, som leveres via Acel. Den såkaldte MM63-færge, designet af Multi Maritime, vil blive bygget på Fiskarstrand Verft i det vestlige Norge. Færgen vil have en kapacitet på 60 biler og 250 passagerer.