-Under COVID-19-krisen må regeringer og virksomheder træffe vanskelige valg og balancere folks sikkerhed med økonomisk levebrød. ABB har fokus på at støtte begge: beskytte mennesker – samtidig med at vi hjælper virksomheder med at forblive operationelle i disse udfordrende tider, siger Peter Terwiesch, President Industrial Automation i ABB.
-Remote serviceydelser og digitale løsninger kan bidrage til at sikre menneskers tryghed, holde produktionen kørende samt bevare kritiske forsyningskæder og økonomisk levebrød, siger han videre.
ABB fremskynder nu udrulning og adgang til remote serviceværktøjer og digitale løsninger på tværs af kritiske industrier.
Når virksomheder bliver pålagt at begrænse arbejde på anlæg, er der fortsat behov for at sikre, at udstyr fortsætter med at fungere på tværs af forsyningsvirksomheder, energi-, proces-, hybrid- og maritim industri, beskyttelse af fødevarevirksomheder, kraftværker, vandforsyning, datacentre og godstransport. ABB arbejder med sine kunder for at sikre adgangen til operatører og serviceteknikere, der ikke kan være på anlægget i denne tid, ved at levere kontrolrums-livestreams, operationel indsigt, procesdata og fabriksnøgletal til brugere, der sidder hjemme.
For at sikre kontinuerlig drift kan ABB’s kunder få adgang til en serie remote ABB-løsninger, herunder tilstandsovervågning af kritisk udstyr, forbedret vedligehold ved hjælp af augmented reality, online-værktøjer til træning og reservedelslagre, og selvdiagnosticering, som minimerer risiko for udstyr, processer og sikkerhed.
Mange af disse ydelser leveres gennem ABB Ability Collaborative Operations, en serie af digitale løsninger og tjenester – og et netværk af Collaborative Operations-centre lokaliseret over hele kloden. Med 24/7-adgang bruger ABB-domæneeksperter og dataspecialister digitale teknologier til:
• At hjælpe kunder med at overvåge udstyr, processer og risici.
• I fællesskab at udlede indsigt fra data.
• At foreslå afhjælpende handlinger.
• At give kritisk fjernbaseret support til at hjælpe kunder med at holde produktionen i gang.
-Vi er forpligtet til at støtte vores kunder, så de kan udføre deres opgaver sikkert, at holde hjulene i gang, samle folk digitalt og hjælpe os alle med at overvinde denne storm sammen, siger Terwiesch afslutningsvis.