Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet har ansat Hooman Farkhani som ny adjunkt – og han skal sætte yderligere skub i udviklingen af helt nye computersystemer, der kan håndtere kunstig intelligens.
Kunstig intelligens (AI) og maskinlæring har oplevet en eksplosiv vækst de seneste år, men nutidens moderne computersystemer (CPU’er og GPU’er) har svært ved at følge med udviklingen. Særligt energiforbruget, når man kører AI-algoritmer, anses som den væsentligste barriere for fremtidens kunstige intelligens ved brug af nutidens computersystemer.
Derfor arbejder forskere over hele verden på at udvikle helt nye systemer, der i metode virker mere som den menneskelige hjerne. Herunder også Aarhus Universitet, som er førende inden for forskning i AI-hardware, og som nu intensiverer denne yderligere ved ansættelsen af adjunkt Hooman Farkhani, der er ekspert i såkaldte emerging computer systems – hardware der til fulde kan håndtere AI-software.
-Selv om moderne CPU’er og GPU’er kan foretage enorme og komplicerede aritmetisk-logiske beregninger, er menneskehjernen stadig langt overlegen, når det kommer til kognitive applikationer (eksempelvis billede- og videobehandling) med hensyn til energiforbrug og densitet. Moderne computere er slet ikke gearet til at køre AI-algoritmer på grund af deres ét-ord-ad-gangen “tænke“-arkitektur, og derfor er vi begyndt at udvikle ny hardware, der efterligner menneskehjernens opbygning med neuroner, synapser og neurale netværk, siger han.
Hooman Farkhani bliver dermed en del af ICE-Lab (Integrated Circuits and Electronics Laboratory) på Institut for Ingeniørvidenskab og starter sin egen forskningsgruppe, Emerging Computing Circuits & Systems, der har til formål at udvikle og designe computerarkitektur, som er egnet til AI-algoritmer.
Hooman Farkhani er uddannet elektronikingeniør og har en ph.d. fra Ferdowsi University of Mashhad i Iran. Umiddelbart efter sin ph.d. begyndte han som adjunkt på Azad University, Najafabad, Iran, hvor han tilbragte to år.
Og når han skal pege på, hvorfor han i sin tid blev ingeniør, har Lego en stor del af æren:
-Jeg var seks år, da jeg første gang stiftede bekendtskab med Lego. Jeg fik en æske af min onkel, og jeg kan ikke tælle alle de gange, jeg har skilt det ad og samlet det igen. Og så var jeg rigtig glad for matematik. Jeg tror, det er de to primære grunde til, at jeg dengang valgte at blive ingeniør, siger han.
I forbindelse med sin ph.d. tilbragte han fire måneder i Aarhus i 2013, hvor han stiftede bekendtskab med ICE-Lab og lektor Farshad Moradi, der leder laboratoriet og forskningen i blandt andet neuromorfiske computersystemer.
Her blev han forelsket i Aarhus som by og i universitetet, og lige siden har han villet tilbage til byen, som han kalder en “ægte europæisk by“. Hooman Farkhani bor i dag med sin kone i Risskov.
