I sidste uge indviede Aarhus Universitet et innovationshus med højt til loftet. Målet er at favne alle faglige miljøer, bringe mere viden i spil og opnå en førerposition i Europa.
Nyt brand. Større rammer. Bredere vingefang. Højere ambitioner.
Når Aarhus Universitet bevæger sig ind i 2026, vil innovation og iværksætteri bogstaveligt talt komme til at fylde meget mere på landets næststørste universitet.
I sidste uge flytter knap 70 ansatte fra forskellige kontorer sammen i den bygning, der udgjorde kedelhuset og vaskeriet på det tidligere kommunehospital og nu omdannes til et levende og dynamisk hjørne i Universitetsbyen.
Flytningen markerer, at indsatsen for at skabe et mere innovativt og entreprenant miljø har udviklet sig fra et satsningsområde til en kerneopgave for universitetet. Så der bliver højt til loftet i mere end én forstand.
Setuppet indebærer, at alle innovations- og erhvervsaktiviteter samles under navnet Kitchen, Aarhus Universitet. Her vil forskere og studerende kunne få en endnu mere omfattende hjælp med at føre idéer ud i livet og finde løsninger på fremtidens problemer.
-Kitchen skal være et fyrtårn for innovation og iværksætteri på Aarhus Universitet. Men det vigtigste er faktisk ikke de aktiviteter, der kommer til at finde sted i det nye hus. Det vigtigste er at bidrage til den positive udvikling i alle de faglige miljøer på universitetet, for kun ved at bruge hele vores størrelse og bredde kan vi lykkes med vores ambition: At blive et af de førende tværgående universiteter i Europa inden for samarbejde og entreprenørskab, siger erhvervsdirektør Lone Ryg Olsen.
Vækst, arbejdspladser og løsninger
Gennem seks år har hun stået i spidsen for innovationssatsningen, der hidtil har handlet om at skabe en større bevidsthed indadtil og udadtil om universitetets skjulte potentiale.
Det er i den grad lykkedes i en tid med fokus på Europas haltende konkurrenceevne og behov for at investere mere i virksomheder funderet på ny viden. Herhjemme har det ført til en forskningsaftale med langt flere midler øremærket til innovation – og til nedsættelsen af en taskforce, der netop har afleveret 13 anbefalinger til regeringen med henblik på at forbedre universiteternes manøvrerum.
Lone Ryg Olsen har siddet med i taskforcen og forventer, at resultatet af alle anstrengelserne for alvor vil kunne mærkes i samfundet i de kommende år.
-Hele øvelsen skal selvfølgelig munde ud i, at vi skaber flere virksomheder med afsæt i den nyeste viden på universitetet. Så vi skal måles på, om vi leverer vækst, arbejdspladser og løsninger til gavn for velfærdssamfundet og erhvervslivet. Det kræver, at vi får en større bredde i spil på universitetet, forklarer erhvervsdirektøren.
Samtidig pointerer hun, at Aarhus Universitet ikke kan stå alene, men indgår i et voksende økosystem af netværk, investorer og andre aktører. Det afspejler sig også ved, at Kitchens nærmeste nabo bliver Partnerhuset, hvor virksomheder og organisationer kan leje sig ind i kontorer med nem adgang til det entreprenante universitetsmiljø.
Kitchen, Aarhus Universitet
I 2020 etablerede Aarhus Universitet innovationshubben The Kitchen i det tidligere centralkøkken på kommunehospitalet, hvilket gav inspiration til navnet.
Siden da har hubben hjulpet flere end 1200 forskere og studerende med at udvikle virksomheder eller patenter. Samlet set har iværksætterne foreløbig rejst mere end 350 millioner kroner i ekstern funding.
The Kitchen har hidtil været en del af afdelingen Erhverv & Innovation, der blandt meget andet står for universitetets tværgående samarbejdsaftaler med virksomheder, kommuner, klynger og andre aktører.
Fra den 5. januar 2026 samledes alle aktiviteter i afdelingen under navnet Kitchen, Aarhus Universitet.
Fem forretninger født på universitetet
Her er fem forretninger, der er blevet født på universitetet siden 2020:
• Commit Biologics – ny vej til immunterapi. Traditionelle kræftbehandlinger udnytter kun dele af immunforsvaret. Commit Biologics har udviklet en ny type antistof, der aktiverer vores medfødte forsvar med en hidtil uset præcision.
• SymbioMatch – mikrobiologi møder markedet. Landbruget savner effektive metoder til at reducere forbruget af gødning og styrke bæredygtigheden. SymbioMatch har udviklet en dataplatform, der matcher planter og mikrober, så udbyttet optimeres.
• Kvantify – fra kvanteforskning til forretning. Kvantecomputere kræver specialudviklet software for at skabe reel værdi i erhvervslivet. Kvantify har udviklet en løsning inden for en stribe forretningskritiske områder og gjort Danmark til en frontløber.
• Cobler – til kamp for kvinders livskvalitet. Halvdelen af alle kvinder bliver ramt af urininkontinens, men området er præget af tabu og teknologisk stagnation. Cobler har udviklet et avanceret kateter, der hjælper kvinder med at genvinde kontrollen.
• AgroAnt – myrer som grønne hjælpere. Frugtavlere mangler bæredygtige alternativer til pesticider. AgroAnt har opdaget, at skovmyrer kan reducere svampesygdomme, bidrage til en grønnere produktion og øge biodiversiteten.
Kilde: Aarhus Universitet.
