• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

AktueltRobotter20. 01. 2021 | Helle Friemann Nielsen

Særlig robot indtager traditionsrig medalje-fabrik

AktueltRobotter20. 01. 2021 | Helle Friemann Nielsen

Lige siden 1886 har Jydsk Emblem Fabrik A/S i Malling syd for Aarhus fremstillet medaljer, pokaler, emblemer, navneskilte og uniformstilbehør. Og lige siden 1886 er det foregået med menneskehænder på produktionslinjen.
Men mandag den 18. januar var der robot-demo-dag, hvor forskere fra Aarhus Universitet installerede en helt særlig robot, der via avanceret computervision, en specialdesignet adaptiv robothånd og en selvkørende platform kan bevæge sig rundt mellem fire forskellige arbejdsstationer i fabrikken og fuldt ud samarbejde med sine menneskelige kolleger.
Formålet er at lade robotten overtage det mest repetitive arbejde, så virksomheden kan øge produktionen og mindske belastningen på dens medarbejdere.

Robotsystem på Jydsk Emblem Fabrik A/S. Foto: Peer Klercke.


-Vi er meget imponerede over teknologien, og vi glæder os til at kunne aflaste vores ansatte med en robot-kollega, der kan sørge for at tage de gentagne og ensidige opgaver, der er i produktionslinjen, siger direktør og medejer Hanne Hørup.

Hilser robotterne velkommen
Det er lektor og ekspert i kollaborative robotter Xuping Zhang, der har specialdesignet det mobile robotsystem til at arbejde med helt specifikke produktionsopgaver på fabrikken.
Til det formål har Xuping Zhang og hans forskerteam udviklet en særlig og meget alsidig gribearm, der kan udføre både store og små opgaver. Via kunstig intelligens og billedbehandling har forskerne udstyret robotarmen med avanceret computersyn, så den kan identificere og udføre sine opgaver.

Lektor Xuping Zhang. Foto: Peer Klercke.


Samtidig er robotarmen placeret på en intelligent, mobil platform, som således kan køre rundt mellem arbejdsstationerne under hensyn til medarbejdere, inventar og andre forhindringer.
-Ovenpå mandagens opvisning af robotter i produktionen hos os, kan vi nu se, præcist hvilke funktioner vi kan overdrage til robotterne i det daglige. Vi mangler stadig det helt rigtige værktøj og i øvrigt at få købt robotten ind, men vi glæder os til at hilse den velkommen i vores team og få den helt i gang, så vi kan komme videre med vores planer for fremtiden, siger Hanne Hørup.
Direktøren understreger, at robotterne ikke skal erstatte medarbejdere, men være en makker, som kan give et ”kæmpe løft med i hverdagen,” som hun beskriver det:
-Ved at lade robotter gøre det mest repetitive arbejde kan vi øge produktionen og mindske belastningen på vores medarbejdere.

Mange tilbud til danske SMV’er
Hanne Hørup har været fan af kollaborative robotter, lige siden hun blev introduceret for dem ved en robot-messe for syv år siden. Her fik hun øjnene op for de store muligheder, robotterne kan give – særligt for små og mellemstore danske fremstillingsvirksomheder:
-Mange danske SMV’er bekymrer sig i stigende grad om at miste konkurrenceevne til udlandet, og det forstår jeg virkelig godt. Men der er samtidig mange, der ikke har fået øjnene op for mulighederne inden for industri 4.0. Det er synd, for det er fantastisk at åbne op for de her muligheder, som bl.a. robotter giver, og der er faktisk mange tilbud til virksomheder som os, hvor vi let kan komme i gang med at bruge dem, siger hun.

Demonstrationsdagen er kulminationen på det industri 4.0-udviklingssamarbejde, som Jydsk Emblem Fabrik sammen med maskinleverandøren NIZE Equipment hoppede med i for halvandet år siden.
Samarbejdet hedder “Integrating Human-Robot Collaboration into Danish SME Manufacturing and Production” og er en del af Aarhus Universitets industri 4.0-udviklingsprogram, Smart Industry, som skal styrke vækst og innovationskraft blandt SMV’er i Region Midtjylland via innovative samarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner.
Virksomhederne investerer udelukkende mandetimer i programmet, som er støttet af EU’s Regionalfond og Region Midtjylland med lidt under en million kroner.

Skrevet i: Aktuelt, Robotter

Seneste nyt fra redaktionen

EuroBLECH 2026 sætter kurs mod intelligent og bæredygtig produktion

Maskiner og anlægMesser og møderTop15. 10. 2026

EuroBLECH er verdens førende messe for pladebearbejdning. Årets overordnede tema er "For a Stronger Future - Smart & Sustainable Production". Dette afspejler de markante forandringer, som industrien står overfor, hvor virksomheder arbejder målrettet med at øge effektiviteten, styrke robustheden

Genanvendt titaniumpulver kan reducere CO2-udledning

AktueltEnergi og miljøMaskiner og anlæg15. 10. 2026

Det netop afsluttede CHIPART-projekt med deltagelse af blandt andet Teknologisk Institut viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print, som også kan give økonomiske fordele. Det sker ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver - uden energitung

FoodTech samler vand- og energioptimeringseksperter

AktueltEnergi og miljøMesser og møderVand og spildevand15. 10. 2026

Energieffektivitet i fødevareproduktionen og reduktion af vandforbruget kommer i fokus på FoodTechs Water & Energy-område, der byder på et informativt sceneprogram med en lang række eksperter. Førende eksperter inden for vand og energi står klar til at indtage Water & Energy Stage, når

Danske iværksættere skaber virksomheder for milliarder uden for Danmark

Branchenyt15. 10. 2026

304 virksomheder er enten blevet flyttet ud af Danmark eller blevet grundlagt i udlandet af danske iværksættere siden 1999. De virksomheder, der fortsat er selvstændige, beskæftiger i dag mere end 22.000 medarbejdere på verdensplan. Samtidig er 61 af virksomhederne siden blevet opkøbt til en samlet

Fræseværktøj reducerer effektbehovet ved bearbejdning af aluminium

Maskiner og anlæg15. 10. 2026

Seco Tools A/S introducerer det nye fræseværktøj i Stabilizer-serien, der er designet til at reducere strømforbruget med ca. 20 pct., samtidig med at det leverer stabil, alsidig og driftssikker bearbejdning af aluminium og andre ikke-jernholdige metaller til en lang række

TrackStack flytter saven fra byggepladsen til robotten

Automatisering15. 10. 2026

Woodstock Eco System samler projektering, ingeniørberegninger, 3D-model, robotopskæring, pallepakning og QR-styret montage i ét digitalt forløb. Resultatet er et komplet byggesæt fra A til Z, der frigør tømrertid og kan reducere fejl og materialespild. En skitse ind. Et præcisionsskåret og

Fra Lindø til Månen – dansk forsker baner vejen for baser bygget af månestøv

AutomatiseringInnovationNavnenytTop12. 10. 2026

Ph.d.-studerende Emma Porsbjerg fra DTU har udviklet en metode til at 3D-printe med månestøv. Efter et vellykket forsøg hos Force Technology på Lindø er forskningen et skridt nærmere målet om at kunne bygge fremtidens infrastruktur med Månens egne råstoffer. Mens rumorganisationer verden over

DIRA bliver en medlemsforening i DI Produktion og skifter navn

AktueltBranchenytNavnenytRobotter12. 10. 2026

Medlemmerne af DIRA har ved en afstemning den 7. oktober 2026 truffet en historisk beslutning om at etablere sig som en selvstændig medlemsforening under DI Produktion. Samtidig markerer foreningen sit nye, styrkede ståsted med et navneskifte, der matcher ambitionerne. DIRA har gennem årtier

Runesten skal 3D-scannes for at forstå vikingernes magt-netværk

AktueltAutomatiseringNavnenyt12. 10. 2026

Nyt forskningsprojekt - ledet af Nationalmuseet - vil puste liv i de mennesker, der er nævnt på de danske runesten, og forstå de sociale netværk og magtforhold, de indgik i. Runesten skal 3D-scannes, og teksterne skal undersøges som retslige, religiøse og politiske dokumenter. Rundt i hele

DI: Finansloven skal sikre dansk velstand i fremtiden

Branchenyt12. 10. 2026

Flere STEM-uddannelsespladser, investeringer i kunstig intelligens, elektrificering samt lavere selskabsskat. Det er blandt højdepunkterne i regeringens finanslovsforslag. Dog advarer Dansk Industri mod nye skatter og afgifter samt høj offentlig forbrugsvækst, som risikerer at bremse vækst og

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • EuroBLECH 2026 sætter kurs mod intelligent og bæredygtig produktion

    15.10.2026

  • Genanvendt titaniumpulver kan reducere CO2-udledning

    15.10.2026

  • FoodTech samler vand- og energioptimeringseksperter

    15.10.2026

  • Danske iværksættere skaber virksomheder for milliarder uden for Danmark

    15.10.2026

  • Fræseværktøj reducerer effektbehovet ved bearbejdning af aluminium

    15.10.2026

  • TrackStack flytter saven fra byggepladsen til robotten

    15.10.2026

  • Fra Lindø til Månen – dansk forsker baner vejen for baser bygget af månestøv

    12.10.2026

  • DIRA bliver en medlemsforening i DI Produktion og skifter navn

    12.10.2026

  • Runesten skal 3D-scannes for at forstå vikingernes magt-netværk

    12.10.2026

  • DI: Finansloven skal sikre dansk velstand i fremtiden

    12.10.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}