Åben bygningskontrol til smart bygningsautomation

Med den åbne kontrolplatform Catan C1 udvider Phoenix Contact sit program til bygningsautomation. Bygningscontrolleren, der er baseret på PLCnext Technology, kombinerer åbenhed, skalérbarhed og sammenkoblingsevne, danner grundlag for effektive og fremtidssikre bygningsdrift. Den er egnet til både nye konstruktioner og modernisering af eksisterende bygninger med en eksisterende KNX infrastruktur.

Stigende efterspørgsel efter energieffektivitet, digitalisering samt lovmæssige krav kalder på fleksible automationsløsninger. I den sammenhæng støtter kontrolplatformen operatører, integratorer og planlæggere i at konsolidere tekniske systemer for forskellige brancher på en fælles platform. Med sin åbne arkitektur kan controlleren integreres i forskellige systemmiljøer og støttes med softwareløsninger fra den digitale markedsplads PLCnext Store. Phoenix Contact vil også vise integrationen af PLCnext Engineer udviklingsmiljøet til Catan C1 på SPS messen i Nürnberg, Tyskland. Denne integration indfører kontrolplatformen helt i PLCnext Technology økosystemet, og gør det i fremtiden dermed muligt for den at interagere med alle fire søjler i PLCnext Technology – Control, Engineer, Store og Community. Brugere kan udvikle automationsapplikationer med de kendte PLCnext Technology udviklingsværktøjer og effektivt implementere projekter ved grænsefladen mellem industriel- og bygningsautomation.

Hardwaren har et modulært design og understøtter applikationer fra controllere til et enkelt lokale til komplekse automationsprojekter på tværs af systemer. Udvidelsesmoduler muliggør skalering baseret på specifikke behov, mens den pladsbesparende DIN-skinnemontage muliggør enkel integration i styretavlen.

En vigtig egenskab i kontrolplatformen er den indbyggede KNX IP-router. Kombineret med softwareløsningen fra vores systempartner Symcon kan eksisterende KNX-systemer og andre bussystemer og protokoller som BACnet, Modbus og MQTT nemt integreres. Det gør det muligt at skabe en omfattende løsning til bygningsautomation til applikationer som belysning, skygge, HVAC, energistyring og belastningskontrol.

Derudover understøtter kontrolplatformen de seneste krav til smart energistyring. Løsninger, der overholder section 14a i German Energy Industry Act (EnWG) og sektion 9 i German Renewable Energy Sources Act (EEG) kan integreres, og det samme gælder applikationer til belastningsstyring og transparent tracking af energiforbruget. Samtidig hjælper sikkerhedsfunktioner som sikker boot, signed software og TPM-beskyttede enhedsidentiteter med at sikre et højt beskyttelsesniveau til systemmiljøet. Platformen er også designet til at overholde de nyeste krav til cyber security og benytter state-of-the-art krypteringsstandarder.

Hele Catan produktserien er udviklet i overensstemmelse med principperne i cirkulær økonom og er Cradle to Cradle Certified®. Holdbarhed, materialetransparens, vedligeholdelse og genanvendelse bidrager til bæredygtige bygningsprojekter og langtidsholdbare investeringer. ”Med Catan C1 leverer vi en åben kontrolplatform, som kombinerer bygningsautomation med fordelene ved PLCnext Technology økosystemet.  Support til PLCnext Engineer udvider platformen til at omfatte kendte udviklingsværktøjer inden for industriel automation og gør implementeringen af applikationer i bygningsmiljøer mere enkel. Med nem integration til KNX-miljøer og en høj grad af fleksibilitet ved udvidelser, skaber vi et fremtidssikkert grundlag for energieffektivitet og bæredygtige bygninger”, siger Steffen Mehnert, Director Industry Management and Automation hos Phoenix Contact.

Mere information