Hvis droneteknologien for alvor skal have luft under vingerne, kræver det, at dronerne integreres i luftrummet og kan flyve side om side med bemandet luftfart. I forskningsprojektet GENIUS har forskere fra SDU sammen med DTU, Klimadatastyrelsen og en lang række private virksomheder vist, hvordan 5G-netværk kan være en del af løsningen.
Der er store forventninger til, hvad droner kan bruges til i fremtiden. Alt fra flyvende taxaer og sundhedsdroner til overvågning af infrastruktur, redningsaktioner og transport af reservedele til havvindmølleparker.
Men der er et problem.
Alt dette kan kun blive til virkelighed, hvis dronerne bliver integreret i luftrummet og får lov til at flyve sammen med den bemandede luftfart og uden for droneoperatørens synsfelt. Det er det, der hedder BVLOS eller beyond visual line of sight. Og det kan de kun i meget begrænset omfang, som det er i dag.
Men nu er en del af løsningen på vej. I forskningsprojektet GENIUS har forskere fra Syddansk Universitet sammen med DTU, Ericsson, TDC, HHLA Sky og en række andre partnere vist, hvordan 5G-teknologi kan hjælpe med integreringen af droner i luftrummet og gøre en sikker skalering af droneteknologien mulig.
Sammen har partnerne udviklet nye droner med 5G-teknologi og integreret dem med et trafikstyringssystem, som via 5G kan oprette forbindelse til og lokalisere droner, skabe korridorer i luftrummet, hvor dronerne sikkert kan flyve, og også afbryde en eventuel droneoperation og lukke luftrummet midlertidigt, hvis f.eks. politiet pludselig har brug for at operere i området.
Alt dette vil kunne bidrage til en fremtidig trafikstyring af det nedre luftrum, hvor dronerne flyver.
-Det, der har været fantastisk ved projektet her, er, at det ikke bare har været en teoretisk øvelse. Vi har faktisk testet systemerne, foretaget flyvningerne og integrereret løsningerne fra de forskellige partnere, både på et teknologisk og et operationelt niveau, fortæller Sebastian Törsleff fra HHLA Sky, som har leveret trafikstyringssystemet til projektet.
Fordelen ved 5G
De fleste kender nok bedst 5G som det lille ikon på telefonen, der indikerer, at der god mobil netværksdækning.
Når det kommer til droner, er 5G-teknologien interessant, fordi den kan bruges til at oprette en stabil og pålidelig forbindelse til dronerne, selv når de flyver i områder med begrænset kapacitet, fx på grund af en stor belastning på netværket. I GENIUS-projektet lykkedes det for Ericsson at udvikle en helt ny metode til at monitorere dronerne i realtid på et live-netværk fra TDC NET. Det vil gøre det markant nemmere at flyve BVLOS.
5G-teknologien kan også bruges til en lang række andre formål, bl.a. til at forbedre sikkerheden både for dronen og for den almindelige befolkning.
Ved hjælp af netværket kan man lokalisere dronerne helt ned på centimeterniveau, og man kan frembringe et såkaldt SIM density map, altså et dynamisk overblik i realtid over, hvor mange telefoner og derved mennesker der er i et givent område. Det kan bruges til at lave risikovurderinger for flyvninger og styre dronerne uden om områder med mange mennesker.
Ny dronestrategi på vej
De næste skridt bliver at teste systemerne ude i virkeligheden og ikke kun i dronecenteret i HCA Lufthavn i Odense.
-Vi har taget nogle afgørende skridt i GENIUS mod en integration af dronerne med den bemandede luftfart i det nedre luftrum. Der er stadigvæk store udfordringer forude, som vi arbejder på, og vi søger aktivt om flere fondsmidler til at kunne fortsætte, fortæller Kjeld Jensen, der er lektor på SDU’s dronecenter.
-Vi ser også frem til den nye nationale dronestrategi, som kommer til efteråret, og som flere partnere i projektet har hjulpet til med at udarbejde som en del af ekspertgrupperne. Forhåbentlig kommer den nye strategi til at danne grundlag for det fremtidige lovgivningsarbejde på området, siger han afslutningsvis.
Om projektet
• GENIUS var et treårigt forskningsprojekt støttet af Innovationsfonden. Det begyndte i 2021 og sluttede i foråret 2024.
• Målet var at skabe fundamentet for en fremtidig trafikstyring af droner ved hjælp af 5G-teknologi, der muliggør en integration af dronerne med bemandet luftfart i det nedre luftrum.
• I alt var der 10 partnere i projektet: Syddansk Universitet, DTU, TDC Net, Ericsson, HHLA Sky, MECK Consult, Science Ventures Denmark, Airplate, Klimadatastyrelsen og Naviair.
• Derudover var Miljøstyrelsen også involveret.
• Som en spin-out fra forskningsprojektet er virksomheden AirPlate blevet stiftet. De udvikler digitale nummerplader til droner, der muliggør fjernidentifikation i henhold til EU-lovgivning. Derudover har de skabt AirMap, som tracker drone- og lufttrafik i Danmark og tilbyder dronedetektionstjenester for at forbedre sikkerheden i luftrummet.
• Undervejs i projektet fik TDC NET og Ericsson den prestigefyldte GSMA Foundry Excellence Award til MWC-konferencen for telekommunikationsbranchen for deres arbejde i projektet.