Zebicon arbejder målrettet på at udbrede og gøre viden om 3D-scanning tilgængelig. De har af flere omgange – og med stor succes – afholdt morgenseminarer om 3D-scanning i deres målelaboratorium i Billund, og nu rykker man til Ballerup med konceptet.
Zebicon har i mange år samarbejdet med DTU – både i forbindelse med forskningsprojekter og måleteknisk udstyr. Til oktober pakker Zebicon deres scannere ned og rykker to dage til DTU Ballerup for at introducere sjællænderne til 3D-scanning.
-Vi har længe haft lyst til at give sjællandske virksomheder samme mulighed for at lære om 3D-scanning og anvendelsesområderne. Da vi tidligere på året installerede en 3D-scanner på robot hos DTU Diplom i Ballerup, var det oplagt at afholde et seminar der, fortæller marketingkoordinator Birgitte Lærke Andersen.
Bliv introduceret til 3D-scanning
Seminaret er for alle, som er interesseret i 3D-scanning som måleteknik og nysgerrig på teknologien. Som deltager får man tre timers introduktion til teknologien, live demonstration af både manuelle og automatiserede 3D-scannere samt indblik i, hvordan de målte data kan bruges.
Det er gratis at deltage på seminaret, som foregår den 2. og 3. oktober på DTU Diplom i Ballerup. Læs mere om arrangementet her.