På VTM 2017 præsenterer Fron-Tech Renishaws optimerede 3D-metalprinter AM 400.
Renishaw er en af verdens førende producenter af måle- og kalibreringsudstyr, og Fron-Tech, som siden 1999 har været i front inden for automation, flow og optimering, er eneforhandler i Danmark.
Stor fokus på 3D-metalprint
Der er stor fokus på og interesse for 3D-printning af emner/komponenter i plast – men også metalprintning viser nye muligheder, som optimerer både proces, emnets funktion og materialeforbrug.
På VTM 2017 demonstrerer Jens Bech-Jensen Renishaws optimerede AM-lasersmeltesystem til automatisk komponentproduktion, hvor man kan printe komplekse metalkomponenter direkte fra 3D-CAD-data: Hurtigere og mere præcis styring af laserstrålen, som giver højere produktionshastighed uden at slække på nøjagtigheden.
Dertil kommer, at laserstrålen er reduceret til 70 μm diameter, så metaller med højere smeltepunkt kan anvendes, fra rustfri stål, nikkellegering til kobolt chromlegering o.a.
F.eks. har Land Rover i samarbejde med Renishaw inkorporeret 3D-metalprinteren i sin produktion.
-Vi bruger 3D-printere på forskellige niveauer, siger projektleder George Sykes og fortsætter:
-Vi kan fremstille prototyper inhouse – det er en stor hjælp i udviklingsprocessen, så vi selv kan finjustere design inden endelig produktion sættes i værk – derved spares der penge i processen.
En af de første komponenter, som Land Rover/Renishaw-teamet skabte, var en standard remskivekappe til en trisse i en stiksværdshejs. Det indebar en højkomprimeret belastning, og der var brug for stor slidstyrke og robusthed. Derfor var metal et oplagt valg.
Alle højstyrkemetaller har en høj densitet, så for at holde vægten nede blev designet en hul konstruktion, som ville have været meget besværlig at lave på anden måde end med 3D-print.
-Der er et enormt potentiale med hensyn til at effektivisere og samtidig mindske vægt og materialeforbrug, udtaler Andy Clayton, cheftekniker hos Land Rover.
-Hydrauliske væsker har problemer med f.eks. skarpe hjørner, og det giver effekttab. Med 3D-print kan man blandt andet fremstille bløde rundinger og komplicerede former, siger han videre.
Renishaw har fremstillet adskillige produkter til hydraulisk brug. Uden at afsløre for meget om selve designet skyder teamet på, at vægten på deres designs bliver reduceret med ca. 60 procent og effektivitet med mere end 20 procent.
AM 400 3D-metalprinteren udmærker sig ved at kunne printe komplekse metalkomponenter direkte fra 3D-CAD-data:
• 400 W optisk system, som reducerer strålediameter til 70 μm.
• Patenteret atmosfæresystem og lavt argonforbrug.
• Høj produktionshastighed med hurtigere scanhastighed.
• Nemt og hurtigt skifte af metalpulver – ubrugt pulver kan regenereres.
• Optimerer designmuligheder.
Renishaw leverer en række metalpulvere i høj kvalitet, omfattende rustfri stål, værktøjsstål, nikkellegering, kobolt chromlegering etc.
Fron-Tech og Jens Bech-Jensen er at finde på stand A-1704.
Om …
Produkterne fra engelske Renishaw omfatter en bred vifte af måle- og kalibreringssystemer til CNC-maskiner, bearbejdningscentre, dreje- og fræsemaskiner – alle med state-of-the-art-teknologi, hvad enten det er touch-trigger, optisk, laser eller radiotransmissionsteknologi, der anvendes. Produkterne måler/analyserer emner og værktøjer, så skrot og nedbrud minimeres. Senest er Renishaw i front med hensyn til 3D-metalprinterteknologi, som optimerer design/effektivitet og reducerer vægt/godsforbrug.