Meget af vores drikkevand indeholder hundredvis af kemikalier, men i dag tester vi kun for en brøkdel. Forskere fra Københavns Universitet har nu startet en virksomhed, der tilbyder en særlig bred screening af drikkevand, der kan afsløre alle de ”skjulte” kemikalier. De første forsyningsselskaber har bestilt analyser.
Det er ikke kun rester af nitrat, pesticider og PFAS, der måske kommer ud af din vandhane. Højst sandsynligt gemmer der sig rester fra hundreder – ja, nogle steder tusinder – af andre miljøfremmede stoffer. De fleste er formentlig ufarlige, mange af dem kender vi ikke effekten af endnu, men nogle af dem ved vi kan være sundhedsskadelige. Selvom drikkevandet i Danmark generelt er af høj kvalitet, er kemikalier i grundvandet et stigende problem.
Mens man på Christiansborg diskuterer nitrat og andre enkeltstoffer i vores drikkevand, og myndighederne løbende udvider listerne over problematiske stoffer, påpeger forskere bag en ny spinout-virksomhed fra Københavns Universitet et mere grundlæggende problem: Overvågningen af drikkevand følger fortsat et princip om kun at lede efter det, man allerede kender.
-I dag tester vi kun vores drikkevand for en lille udvalgt skare af stoffer – dem vi allerede frygter – og det efterlader et stort mørketal af kemikalier, som aldrig bliver opdaget. Det er for eksempel derfor, at PFAS var ”usynligt” i så mange år, fortæller miljøkemiker Jan H. Christensen, som til dagligt er professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab.
Undgå dårlige overraskelser
Flere nyere studier – herunder et studie fra netop Jan H. Christensens forskningsgruppe på Københavns Universitet – har vist fund af nye typer bekymrende stoffer i danske drikkevandsboringer. Her var der bl.a. tale om industrikemikalier som bruges i insektmidler, rengøringsmidler, brandslukningsskum og bildæk, og som bl.a. kan have skadelige virkninger på organer og være kræftfremkaldende.
-Flere og flere undersøgelser viser, at der ofte findes hundredvis af miljøfremmede stoffer i drikkevandsboringer. Problemet er, at mange af dem aldrig bliver opdaget med de nuværende analysemetoder, siger Jan H. Christensen videre.
Han har sammen med en håndfuld forskerkolleger fra Københavns Universitet stiftet spin-out-virksomheden NTS Analytica, der tilbyder en langt bredere screening af kemikalier i blandt andet drikkevand.
Virksomheden anvender bl.a. såkaldt non-target-screening, hvor man med avancerede analyseinstrumenter scanner vandprøver for tusindvis af stoffer på én gang. Resultatet er et ”kemisk fingeraftryk” af prøven, som giver et langt mere komplet billede af, hvilke stoffer der findes i vandet.
-Vi er nødt til at lave bredspektrede screeninger, der giver et retvisende billede af, hvad der faktisk findes i vandet og ikke kun afslører, om lige netop nitrat eller PFAS er til stede. Ellers risikerer vi at blive ved med at få dårlige overraskelser, som koster forbrugerne både på sundheden og pengepungen, fortsætter professoren.
Skal afdække mulig forurening fra lossepladser
Nogle af de første kunder hos NTS Analytica er Region Hovedstaden, Novafos og HOFOR. Her skal den nye virksomhed hjælpe med at afdække risikoen for forurening fra gamle lossepladser i nærheden af de steder, hvor vandværker pumper grundvand op.
-Non-target-analyser har vist sig at være et værdifuldt værktøj i regionernes og vandforsyningernes arbejde med at opspore forureninger og identificere hidtil oversete problemstoffer, der kan udgøre en risiko for drikkevandet, siger Ole Frimodt Pedersen, enhedschef i Region Hovedstadens miljøafdeling.
En af grundidéerne med NTS Analytica er netop at bistå myndigheder og forsyningsselskaber med at sikre rent drikkevand. Og det bliver kun en større og dyrere opgave i den kommende tid.
For de senere års fund af især pesticider i grundvandet har skubbet Danmark i retning af meget mere rensning af drikkevandet end hidtil – bl.a. med aktivt kul, hvilket er en dyr affære.
Men den nye spinout kan give et klart grundlag for, hvilke stoffer der bør undersøges, overvåges eller fjernes.
-Indførelsen af de nye renseteknologier koster mange millioner, som ender på borgernes vandregning. Samtidig er det dyrt at få lavet analyser på den traditionelle måde, hvor prisen stiger jo flere stoffer der testes for. Vi kan hjælpe med at sikre, at de penge, der bruges, rent faktisk resulterer i, at uønskede stoffer fjernes, siger Jan H. Christensen.
I dag er det typisk store miljølaboratorier, der udfører analyserne af udvalgte stoffer i vandet. Jan H. Christensen ser ikke NTS Analytica som en konkurrent, men som en mulig underleverandør, der kan lave den brede non-target-screening, inden man udvælger, hvilke stoffer, der fremover skal indgå i mere rutinemæssige analyser. Disse target-analysepakker kan så laves af de traditionelle analysefirmaer.
-Vi har forsket i de her analysemetoder i mange år. Nu er tiden kommet til at få dem ud af laboratoriet, så forsyningsselskaber og myndigheder kan bruge dem til at beskytte vores drikkevand på et bedre grundlag. Vi håber, at non-target-screening kan være med til at flytte overvågningen af drikkevand fra at være reaktiv til at blive langt mere forebyggende, slutter Jan H. Christensen.
Om NTS Analytica
• Forskerne, der tegner NTS Analytica, er Jan H. Christensen, Nikoline J. Nielsen, Selina Tisler, Giorgio Tomasi og Majbrit Hansen Dela Cruz, der alle er ansat på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
• Virksomheden tilbyder non-target screening baseret på højopløselig massespektrometri og flere andre state-of-the-art-teknikker.
• En vigtig del af virksomhedens metode ligger i kombinationen af avanceret analytisk kemi og data science.
• NTS Analytica’s kerneområde er spildevand, grundvand og miljøprøver, men metoderne kan også anvendes til analyse af biobaserede produkter, materialemigration, fødevarer og biologiske prøver.
• Virksomheden leverer ikke kun rådata, men også prioriterede stoflister, koncentrationsvurderinger, risikovurdering, kildeforståelse og anbefalinger til videre overvågning.
Kilde: Københavns Universitet.
