Elma præsenterer et lille kompakt termografisk lommekamera, FLIR C2.
Peg-og-skyd er grundideen i FLIR C2 – kameraet er helt fuldautomatisk, og der er ingen vanskelige indstillinger. Man peger kameraet mod objektet og trykker på udløseren, varmebillede og foto bliver herefter gemt i den indbyggede flashhukommelse. Billedfilerne er i JPG-format og indeholder alle temperaturdata for efterfølgende analysering i den medfølgende FLIR Tools analyse/rapport software.
FLIR C2 er bygget op omkring en 80 x 60 pixel detektor med et temperaturområder på -10…150°C og en termisk følsomhed på <0,10°C. Kameraet har indbygget fotokamera og flashhukommelse til ca. 500 sæt billeder. FLIR C2 betjenes via den store 3” touch skærm – menuer, software, manualer og support er på dansk. Kameraet er super kompakt 125 x 80 x 24 mm og vejer kun 130 g inkl. batteri.
Som i de dyrere kameraer fra FLIR har C2 også den FLIR patenterede funktion MSX eller ”Multi Spectral Dynamic Imaging”. Når MSX er aktiveret, lægges fotodetaljer oven i termobilledet, så det ser ud som om, detaljerne er præget ind i billedet. Tekster eller opmærkning på komponenter træder tydeligt frem i termobilledet.
Alle kan bruge et FLIR C2 – det er super nemt at betjene kameraet via touch skærmen, brugerfladen er nem og intuitiv, kameraet kræver ikke en speciel uddannelse eller dyre kurser.