Festo A/S styrker visionen ved at indgå samarbejde med Eltronic A/S som sin første systemintegrator.
Med valget af Eltronic som virksomhedens første systemintegrator cementerer Festo sin partnerstrategi på systemintegrationsområdet ved at indgå partnerskab med en virksomhed, der både strategisk og operationelt udgør en forlængelse af Festos vision om at udbrede innovation og teknologi inden for automationsbranchen.
-Som pioner inden for Industri 4.0 kræves de helt rigtige samarbejdspartnere, og her passer en partner som Festo virkelig godt ind i vores strategi og nye struktur, med support for levering af løsninger, der har nytænkning i sig og rummer alle de nye initiativer i Industri 4.0, fortæller salgsdirektør Henrik Daugbjerg-Pedersen, Eltronic A/S.
Hos Festo ser man i høj grad Eltronic som et væsentligt og seriøst supplement til den del af strategien, der handler om levering af komponenter, systemer og koncepter. I det hele taget indgår Eltronic som en del af Festos struktur af partnere inden for systemintegration, service og logistik, der tilsammen udgør Festos stærke brand – og i sidste ende skærper Festos, og Festos-partnernes kunders konkurrencedygtighed.
-Dette samarbejde dækker den uhyre vigtige integrationsdel, hvor der i industrien er en stærk efterspørgsel efter tre af vores kompetenceområder: pneumatisk automation, elektrisk motion/drive-automation og den samlede automationspakke. En integratorrolle kan dække meget bredt – og det er lige præcis, hvad Eltronic tilbyder inden for Industri 4.0 og digitalisering, påpeger salgschef John Brorup Jensen, Festo A/S.
Det nye partnerskab kommer både slutkunderne til gavn ved mindre delprojekter og fulde automationsløsninger med alle gradueringer inden for opgaver fra maskinbygning og automation over digitalisering til fulde Industri 4.0-implementeringer. Her vil Eltronics stærke profil, sammen med Festos årelange erfaringer, ekspertviden og omfattende produktportefølje, udgøre det holdbare partnerskab, der skal til for at skabe de brugbare og langtidsholdbare automationsløsninger, som nutidens og fremtidens produktionsindustri efterspørger.