Andelen af vedvarende energi i elsektoren steg med over 16 procent i fjor i forhold til året før. For solbranchen betyder det blandt andet et stigende behov for moderne solfarme med automatiske og vedligeholdelsesfrie følgesystemer.
Igus GmbH har nu udviklet igubal-stålejet ESQM-110, som uden smøring kan understøtte firkantrør med en kantlængde på 110 millimeter. Såvel huset i robust igumid G som den indvendige kalot i det slidstærke iglidur J4 består af en over- og en underdel, hvilket gør montering og demontering let. Trods den lave samlede vægt er denne løsning velegnet til understøtning af meget tunge laster.
Vellykket simulation i testlaboratorium
-For at simulere stålejets levetid pålideligt udførte vi en kontinuerlig drejetest, hvor vi anbragte en 1,5 ton tung last på lejet, forklarer Thomas Preißner, produktchef for igubal hos igus.
Normalt udfører solfangersystemer kun én drejning om dagen. Med en drejning i minuttet har man i testen simuleret en driftstid på 72 år. Selv herefter var der ingen nævneværdige tegn på slid på lejerne.
Den bevægelige kalot gør det muligt at udligne flugtningsfejl på profilerne i meget store solfarme.
Ud over solbranchen er igubal-stålejerne også interessante for mange andre anvendelser som f.eks. røntgenapparater eller bilvaskeanlæg. For at give et meget bredt spektrum af kunder mulighed for en høj grad af frihed i udformningen tilbyder igus også muligheden for at erhverve skræddersyede versioner til andre firkantmål på forespørgsel og med levering inden for en uge.