Hermes Award er en af verdens mest prestigefyldte industrielle teknologiske priser. Prisen uddeles hvert år i forbindelse med åbningen af Hannover Messe. Dette års vinder af Hermes Award er Schunk GmbH & Co. KG.
Schunk vinder prisen for deres innovative JL1 co-act griber, der er et intelligent modulært gribersystem til samarbejdende robotter. Griberen er i stand til direkte at interagere med operatøren. JL1 sensorsystemet sporer løbende nærheden af mennesker i dens egen sikkerhedszone og foretager afvigende handlinger for at undgå direkte kontakt med mennesker.
Systemet er i stand til at gribe, håndtere og samle objekter af alle geometrier. Modulets kæber er i stand til at måle gribekraften og har taktile sensorer, så deres drift er meget adaptiv. Sensorkonstellationen omfatter også to kameraer, der gør det muligt for griberen at se sine omgivelser i 3D og hjælpe med at detektere emner.
-Schunks vindende løsning supporterer de samarbejdende robotter og udgør derfor en vital del af den smarte fabrik. Der er derfor et perfekt match med Hannover Messen, som igen i år spiller en stor rolle i den fortløbende udvikling om Industri 4.0, sagde Dr. Jochen Köckler, der er bestyrelsesmedlem hos Deutsche Messe.
Disse er blot nogle af grundene til, at JL1 imponerede juryen.
-Schunk er et selvlærende gribesystem, der er ideelt til de meget fleksible Industri 4.0-miljøer, hvor mennesker og robotter arbejder tæt sammen. Et sikkert og barriere-frit menneske-robot-samarbejde i Industri 4.0-fremstillingsvirksomheder med mindre produkter og høj produktdiversitet og en hyppig omstilling er kun muligt, hvis alle dele af fremstillingssystemet er intelligent på alle niveauer. Schunks JL1 er et perfekt, smart og effektivt state-of-the-art eksempel på dette. Derfor har juryen valgt griberen som dette års vinder, lyder det fra jurymedlem Wolfgang Wahlser, CEO for det tyske research-center for kunstig intelligens (DFKI).