IoT Week er et årligt tilbagevendende event, som siden 2011 er arrangeret af IoT Forum. I år afholdes IoT Week i Aarhus fra den 17. til den 21. juni.
Blandt de mange foredragsholdere har RS Components glæden af to repræsentanter. Onsdag den 19. juni vil Joseph da Silva fra RS afholde workshoppen “Hacking the Factory: the Security of IoT and How it May Affect Your Business”. Samme dag vil Mike Burrow fra Minition (en del af RS Components) holde et foredrag om ”IoT – From Product to Service”.
Besøg Titan II supertruck
Ud over de to foredragsholdere, så deltager RS Components også med deres Titan II-truck, som er et mobilt udviklingscenter, hvor de besøgende kan lære mere om forskellige teknologier via interaktive udstillingszoner. Titan II er placeret i det offentlige udstillingsområde ved Musikhuset, hvor der er gratis adgang for alle.
Titan II-trucken er pakket med de nyeste teknologier, så de besøgende kan se, hvordan teknologien kan hjælpe i fremtiden. De besøgende kan eksempelvis opleve den sidste nye VR og 3D-printteknologi, og selvfølgelig er der også interaktive stationer, hvor de besøgende blandt andet kan se, hvordan IoT kommer til at påvirke fremtidens ingeniørarbejde og teknologi.
Har været med på rejsen fra starten
Siden introduktionen af IIoT har RS Components været med på rejsen. Virksomheden har supporteret og guidet deres kunder med teknisk ekspertise og produkter fra det omfattende sortiment af blandt andet udviklingskits og sensorer.
Et vigtigt udgangspunkt for RS har været ønsket om at inspirere morgendagens ingeniører, og man samarbejder derfor med en række tekniske universiteter.
Anders Friis, country manager for RS Components i Skandinavien, udtaler:
-Igennem flere år har RS Components i Skandinavien støttet og sponsoreret en lang række aktiviteter for at hjælpe morgendagens ingeniører med at opfylde deres drømme. Vi samarbejder med flere universiteter i Skandinavien eksempelvis omkring Formula Student, hvor de studerende bygger en racerbil, som deltager i forskellige løb rundt omkring i verden. I Danmark har vi igennem en længere årrække støttet DTU RoboCup, hvor vi stiller med teknisk ekspertise samt komponenter til udvikling af de studerendes robotter. Vi hjælper ligeledes de studerende med at arbejde på løsninger til fremtidens transport via Hyperloop teams. Blot for at nævne nogle eksempler.
-Den væsentligste årsag til, at vi er partner for IoT Week 2019, er, at vi kan sponsorere Hackaton, hvor de studerende skal komme med løsninger til, hvordan IoT kan anvendes til nogle af de udfordringer/problemstillinger, der behandles på eventet. Eksempelvis Future Manufacturing & Industry eller Smart Living & e-Health, fortsætter Anders Friis og afslutter:
-Samarbejdet med de studerende giver os ideer til, hvordan vi kan fortsætte med at supportere vores kunder, så de kan opnå deres målsætninger – professionelt og personligt.
Yderligere information om deltagelse på IoT Week 2019 via RS findes her.