Spring på den robotteknologiske bølge, når Innovationsnetværket RoboCluster den 26.-28. maj 2014 i samarbejde med en række danske og europæiske partnere slår dørene op til den europæiske robotkonference RoboBusiness Europe 2014 i Billund.
Konferencen tager temperaturen på de europæiske muligheder for at gøre de sidste mange års udvikling af robotteknologi til god forretning. Events og sessioner med omdrejningspunkt i en række forskellige anvendelsesområder tilbyder såvel slutbrugere som teknologiudviklere og -leverandører værdifuld indsigt i robotteknologiske tendenser og brugerbehov.
RoboBusiness Europe 2014 byder velkommen til en robotteknologisk øjenåbner på områder som:
• Healthcare and Welfare
• Production
• Intelligent and Robotic Farming
• Waste Management
• Energy
• Play and Learn
• Big Science
• Robot Cars and Automobile Industry
Hvorfor RoboBusiness Europe?
Robotteknologier er i disse år for alvor ved at vende op og ned på vores liv. For 30 år siden ændrede hjemmecomputeren vores liv fundamentalt. For 20 år siden var tiden kommet til internettet, og for snart 10 år siden ændrede smartphones verden, som vi kender den.
Men nu er en ny teknologisk bølge på vej – robotteknologien. I løbet af de næste 5-10 år vil robotteknologier tage del i vores hverdag i en hidtil uset grad, og vi vil møde dem overalt.
I kølvandet på de robotteknologiske landvindinger følger såvel nye markeder og muligheder som markedsvilkår og krav. Det betyder unikke muligheder for dem, som fanger bølgen i tide og forstår at udnytte mulighederne.
RoboBusiness Europe 2014 giver dig og din virksomhed et unikt indblik i den robotteknologiske bølge – og præsenterer dig for de nye markeder, som i fremtiden vil tilhøre robotteknologien.
Læs meget mere om RoboBusiness Europe 2014 og tilmeld dig robotkonferencen her.