Omron Electronics kan nu tilbyde et omfattende sortiment af kompakte tavlekomponenter, der er udviklet med henblik på pladsbesparelse i styretavler. De kompakte komponenter er en stor hjælp til at levere fleksible styringer, og det er samtidig meget lettere at lave fremtidige ændringer og udvidelser af tavlen.
Med anvendelse af de nye komponenter kan tavler i typiske applikationer gøres op til 20 procent mindre end med konventionelle komponenter. Dette er en vigtig fordel i moderne produktionsmiljøer, hvor det er i høj kurs, at styretavler optager så lidt plads som muligt. Andre fordele ved mindre tavler er reducerede omkostninger både til tavlen og ved transport af tavlerne til produktionsstedet.
Relaterede produkter
Omrons nyeste kompakte tavlekomponenter omfatter de ultra-slanke G9SE sikkerhedsrelæer, der kun er 17,5 eller 22,5 mm brede – afhængigt af modellen. Dertil kommer S8BA UPS (Uninterruptible Power Supplies), som er de mindste i deres klasse, og som alligevel kan tilbyde praktisk plug-in installation og op til 10 års batterilevetid. Også trykknapper og andre on-panel tavlekomponenter er inkluderet i vores brede portefølje med en maksimal dybde på kun 70 mm.
Som en yderligere hjælp til tavlekonstruktøren gør virksomheden data tilgængelige for alle tavlekomponenterne via en online-dataportal. Oplysningerne fra denne portal kan importeres direkte til førende tavledesignprogrammer, herunder EPLAN og Zuken E3 og om kort tid PC Schematic. Omron tilbyder også 2D og 3D CAD files i de vigtigste formater. Dette gør det nemt at optimere pladsen i tavlen.