X-life er Schaefflers kvalitetssymbol for førsteklasses produkter i INA- og FAG-brand. Produkterne er kendetegnet ved højere dynamisk bæretal i forhold til standardprodukter og dermed længere levetid.
Fra september 2017 fås virksomhedens profilskinneføring KUSE også i X-life-kvalitet. Den seksradede kugleomløbsenhed udmærker sig ved høj præcision og optimeret kugleomløb, hvor vibrationer er reduceret for mindre støj og løbsnøjagtighed. KUSE egner sig til såvel højpræcisionsmåleudstyr som værktøjsmaskiner.
Fordele ved den nye KUSE X-life-serie:
• Op til 44 procent højere bæretal – alt afhængigt af størrelse og design.
• Ca. tre gange længere levetid.
• Minimal vedligeholdelse.
• Op til 83 procent mindre pulsamplitude.
• Tætninger i KIT-struktur for optimale valgmuligheder.
Den nye KUSE X-life-serie kan anvendes 1:1 i forhold til tidligere versioner, og materialenumre og betegnelser ændres ikke. Vognene i den nye serie kan let kendes på de karakteristiske grønne endestykker.