Umiddelbart lyder billeopdræt som en yderst sjælden hobby. Men her tager man grueligt fejl. Hvis man eksempelvis tager turen til Japan, er billeopdræt en ganske normal fritidsbeskæftigelse. Her anses biller for at være gode kæledyr; de optager kun ganske lidt plads, kræver ikke meget opmærksomhed og har fantastiske farver og underlige horn. Den art, de fleste holder som kæledyr, er næsehornsbillen (Dynastinae), hjortebillen (Lucanidae) og børstebillen (Cetoniidae).
I Japan har alle byer af en vis størrelse mindst én forretning, der kun sælger biller, billelarver og udstyr til billeopdræt, lidt ligesom akvarieforretninger i resten af verden.
Også andre steder i verden er der ganske mange billeentusiaster. Når man har prøvet at opdrætte en billeart for første gang, opstår der som regel en slags konkurrence, hvor det gælder om at opdrætte den største bille af den art.
Larverne vejes
Et vigtigt værktøj i disse dyster er en industriel præcisionsvægt.
Biller har et ydre skelet af chitin, og til forskel fra andre dyr vokser de ikke mere, når de først har udviklet sig fra larve til bille. Jo bedre vilkår larverne har, dvs. foderets kvalitet, temperaturen og et par andre faktorer, jo større biller bliver de til.
Det er især vigtigt at kontrollere, om larverne tager på i vægt, når man afprøver nyt foder. Larvers vægt hjælper også til at skønne, hvor store de bliver som biller. Sidst men ikke mindst er et billede af en larve på en vægt et godt bevis på, at man rent faktisk har opnået de gode resultater, man påstår, og ikke bare pynter på sandheden. Når larverne har gennemgået metamorfosen og er blevet til biller, vises de stolt frem i terrarier.
Vægte fra Mettler-Toledo giver nøjagtige resultater, da de stabiliseres meget hurtigt, selv om larverne bevæger sig, mens de bliver vejet. Vægtene er også tilstrækkeligt nøjagtige til at give meget detaljerede resultater. Excellence-vægte er et fremragende valg, men New Classic-vægte ligger i et prisleje, der er bedre egnet til hobbyopdrættere.
Læs hele artiklen i Teknisk Nyt.