Oplev 3D-scanning på tæt hold, når målevirksomheden Zebicon gæsteudstiller på Masentia Machining 28 i Odense den 20.-22. marts.
Husmessen Masentia Machining er en fremvisning af de nyeste udviklede maskiner til industrielt brug. På messen er der mulighed for at nærstudere teknologier, deltage i spændende foredrag og møde nye mennesker med interesse for industri. Derudover kommer der en række gæsteudstillere, heriblandt målevirksomheden Zebicon, der har speciale inden for 3D-scanning.
-Vi glæder os til at deltage i husmessen igen, udtaler projektleder Katja Ramsing fra Zebicon. Masentia Machining 27 bød på mange gode samtaler, blandt andet med virksomheder vi allerede var i dialog med, spændende aktiviteter og teknologier, der tilsammen skabte en meget positiv oplevelse med stor relevans for vores branche.
Zebicon præsenterer opmåling med 3D-scanning og har medbragt udstyr, så de besøgende kan se, hvordan 3D-scanning fungerer i praksis. Teknologien kan bruges til reverse engineering, dokumentation, 3D-print, kvalitetskontrol, inspektion og meget mere. Oplev også fiksturer fra Witte og lær om mulighederne og udbyttet, som tilbehøret kan give.
Masentia Machining 28 afholdes hos Masentia i Odense fra den 20.-22. marts.