Den kompakte fotocelleserie O6xxxx fra ifm electronic a/s er nu også tilgængelig i et stabilt plasthus.
Den robuste sensor har særdeles fine egenskaber: Om den er diffus – det har en effektiv baggrundsafblænding, om den er retro-reflektiv (fotocelle for spejl/refleks) eller som sender – modtager.
Programmeringen af sensoren sker med drejeknapper, hvor man kan justere følsomheden, og om den skal være aktiv ved lys eller mørke.
Som på første generation O6 er disse også fuldstændig uafhængige af emnets farve, idet der er taget højde for forskellig tilbagekastning af lyset. Selv stærkt reflekterende materialer som rustfrit stål har ingen indflydelse på baggrundsafblændingen. Det klart definerede lys sørger også for, at flere O6’ere ved siden af hinanden ikke giver interferens.
O6 sensoren er kompakt: 13 x 41 x 21mm. Den leveres enten med kabel eller med ”pigtail” – 30 cm ledning med M12 afslutning, eller med M8 stik direkte på sensoren. En bred vifte af monteringstilbehør giver en let og problemfri montage.