Rockwell Automation har lanceret en serie drevløsninger, som hjælper brugerne til at reducere energiomkostninger og øge maskinernes driftstid for udstyr ved krævende opgaver. Allen-Bradley PowerFlex 755T-drev har dæmpning af harmonisk støj, regenerering og fælles bus-systemkonfigurationer.
De nyeste PowerFlex-drev markerer lanceringen af teknologien TotalForce fra Rockwell Automation. Denne nye drevteknologi leverer motorstyring i højeste klasse via præcis og adaptiv styring af hastighed, moment og position for elmotorer. TotalForce-teknologien omfatter et antal patenterede funktioner, der er designet til at bidrage til optimering af brugerens system samt opretholdelse af produktiviteten.
-AC-drevteknologien er en vigtig investering for vores kunder, og de kræver, at deres system kører, når det overhovedet er muligt. PowerFlex 755T-drevene er designet til at sikre besparelser under både installation, drift og vedligeholdelse, og de har avancerede funktioner, som gør det muligt at optimere udstyret, siger Brad Arenz, produktchef hos Rockwell Automation.
• PowerFlex 755TL–drevet anvender aktiv front-end-teknologi og et indbygget harmonifilter til reduktion af harmonisk støj. Drevet fås med 250 til 1.800 hk (160 til 1.250 kW).
• PowerFlex 755TR-drevet leverer en effekt på 250 til 3.000 hk (160 til 2.300 kW) og omfatter løsninger til både regenerering og dæmpning af harmonisk støj. Dette drev bidrager til et lavere strømforbrug og lavere omkostninger, da det leverer energi tilbage til indgangsforsyningen, hvilket giver en mere energibesparende løsning.
• PowerFlex 755TM gør det muligt for brugerne at bygge det system, der passer bedst til deres behov for regenerering og koordinering af flere motorer i fælles buskonfigurationer. Brugerne kan optimere deres systemkrav og krav til strømforbrug ved at vælge mellem en serie prædesignede moduler med et effektområde på 250 til 3.000 hk (160 til 2.300 kW).
De er alle udviklet i henhold til specifikationen i IEEE 519. Disse nye drev har desuden et footprint i verdensklasse, omfattende diagnostik og vedligeholdelsesfunktioner samt enklere opsætning og installation.
De tre drevløsninger har avanceret og prædiktiv diagnostik til beregning og angivelse af restlevetid for komponenter som blæsere, relækontakter, halvledere og kondensatorer. Brugerne kan aktivt overvåge parametre som motorens temperatur og driftstid med henblik på eventuel forebyggelse.
Designet er af stor betydning, da det gør installation og vedligeholdelse nemmere, fordi modulet kan tages helt ud af kabinettet. Det betyder, at der er masser af plads til at installere kabler, og at strømkablerne kan være tilsluttet, mens modulet er rullet ud. Installation og vedligeholdelse er gjort endnu enklere med en tilbehørsvogn, som gør det nemt for én person at isætte og udtage et modul uden brug af rampe eller spil.
Drevene kan færdigkonfigureres i designmiljøet Rockwell Software Studio 5000, som er en del af Premier Integration, når der arbejdes med Logix-controllere. Dette giver en kortere programmeringstid, en enklere opstart og en mere strømlinet diagnostikproces.