Allan Sølvsten tiltræder som ny administrerende direktør for Still Danmark A/S.
Han har været hos Still siden marts 2015 i stillingen som salgsdirektør og salgsansvarlig for regionen i Belgien, Holland, England og Norden. Fremover kommer hans fokus til at være på Still Danmark A/S.
Allan Sølvsten overtager stillingen fra Reke Salievski, administrerende direktør for Still Nordic, som siden 2014 har været administrerende direktør for Still Danmark A/S.
-Still Danmark har haft en yderst god fremgang og udvikling de seneste år, og der er stadig et enormt potentiale for at udvikle virksomheden yderligere, og vi gør dette ved at tilbyde vore kunder de bedste løsninger i branchen. Derfor er det med stor tilfredshed, at jeg kan overrække stafetpinden til Allan, som allerede har et indgående kendskab til organisation og markedet, afslutter Reke Salievski.
-Jeg glæder mig meget til de nye udfordringer, og jeg vil, i tæt samarbejde med den organisation og de ansatte jeg kender så godt, fortsætte den positive udvikling af Still Danmark, siger Allan Sølvsten.