UV-lys er en effektiv og veldokumenteret metode til desinfektion. Ved brug af elektromagnetiske bølger med forskellig bølgelængde og bredde kan UV-C-bestråling neutralisere langt de fleste typer mikroorganismer – såsom bakterier, svampe, gær og virus.
Når UV-C-lys med en bølgelængde på 254 nm rammer en mikroorganisme, trænger den ind i dennes celler og ødelægger DNA, cellernes evne til at reproducere sig og medfører i sidste ende celledød.
Iversen Trading i Brabrand samarbejder med italienske S.I.T.A, som har udviklet og fremstillet UV-desinfektionssystemer siden 1982. Deres UV-reaktorer er fremstillet i SS316L og finder anvendelse i en bred vifte af applikationer, lige fra drikkevand, til procesvand i industrien og rensning af luft i ventilationsanlæg. S.I.T.A.’s reaktorer anvendes også inden for fødevare- og drikkevareindustrien, medicinal- og kosmetikindustrien, på mejerier og fiskeforarbejdningsfabrikker til desinfektion af vand fra forsyningsnettet samt til vand i forarbejdningsprocesser og rengøring af spildevand.
Processen giver ingen affaldsprodukter, ingen uønskede stoffer og medfører ikke en risiko for arbejdsmiljøet. Denne form for desinfektion gør det muligt at opretholde eller forøge hygiejnestandarden med naturligt UV-C-lys uden at bruge kemikalier.