Rumfartsteknologi vinder indpas i dagligdagens produkter: Prisbillig elektronik, microcomputere og digitale signalprocessorer har gjort rumfartsteknologi tilgængelig for dagligdagens produkter og udstyr. Nye sensorer og aktuatorer opererer med en præcision, der er størrelsesordener bedre end hvad der tidligere var muligt.
Hvad er det, der adskiller disse nye, robuste, cost-effektive og højtydende systemer og komponenter fra deres forgængere? Er det mere end blot og bar lokal teknologisk forbedring?
Der er alt for mange eksempler på, hvor kombinationen af elektronik, mekanik og styring sker med dårlig integration og ringe synergi, og resulterer i marginale, fejlbehæftede og dyre produkter. Det er integration og synergi, der adskiller det optimale mekatroniske produkt fra et simpelt sammentræf af teknologier.
Mekatronikdagen 2014 fokuserer på mekatronikkens rolle som et ingeniørmæssigt kompetenceområde i forskning og praksis, med det formål at udvide state-of-the-art i design af komplekse mekatroniske systemer.
Mekatronikdagen 2014 er en temadag i Mekatronisk Selskab den 15. maj 2014 på Aalborg Universitet, AAU.