Forsvaret har de kommende fire år valgt Kardex Danmark som leverandør af lagerautomation, vedligeholdelse og reparation.
-Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse glæder sig og ser frem til samarbejdet med Kardex Danmark, udtaler kaptajn Thanh Thi Thu Nguyen.
Også fra Kardex’ side er der glæde.
-Vi er meget glade og stolte over at være valgt som leverandører til det danske forsvar og ser frem til at fortsætte og udbygge samarbejdet med dem, siger Hallvard Bergsodden, Kardex Remstar, nordisk direktør for New Business.
Kardex producerer i dag omkring 50 procent af alle lagerautomater på verdensplan og er dermed verdens førende producent af lagerautomater. Kardex Shuttle XP har siden sin lancering i 2004 været markedets mest foretrukne lagerautomat på verdensmarkedet og ligeledes i Skandinavien.