ODU har lanceret et nyt katalog over den populære Medi-Snap forbindelsesteknik.
Familien af Medi-Snap-produkter er på det seneste blevet udvidet med plastvarianter af de oprindelige metalkonnektorer – og helt nye markeder er dukket op for disse produkter. Det nye katalog sikrer et godt overblik over familien.
ODU’s populære familie af forbindelsesteknik, Medi-Snap, er designet til at skabe entydige og logisk kodede forbindelser til kritiske applikationer, hvor fejl absolut ikke må opstå – typisk medicosektoren. Da der i mange tilfælde er tale om patientforbundne produkter, er der blandt kravene faktorer som effektiv sterilisering af konnektorerne, lav vægt og en sikker break-away-funktion samt et minimalt vedligeholdsniveau af forbindelserne.
Ud over de oprindelige Medi-Snap-konnektorer i metal leveres flere produkter i familien nu i en let, prisbillig, men robust plastudformning, der gør forbindelserne omtrent 75 procent lettere end tilsvarende metalkonnektorer. Plastudformningen betyder samtidigt, at ODU kan levere Medi-Snap i overstøbte versioner – selv i mindre styktal. En effektiv push-pull latching med break-away-funktion og garanterede 2.000 matings gør forbindelsesteknikken yderst brugervenlig.
Medi-Snap forbindelsesteknikken er migreret fra medico-applikationerne til flere nok uventede applikationer. De cirkulære konnektorer egner sig nemlig også fint til forbrugerapplikationer, test- og måleudstyr samt lettere industrielle formål med deres kombination af lav vægt, prisbillig udformning og høj modstandsdygtighed over for kemikalier og rengøring.
Det nye katalog kan leveres i trykt form ved kontakt til ODU’s danske kontor eller det kan downloades som pdf her.