At opleve film med alle sanser – det er, hvad biografgængerne kan gøre i en af verdens 18.000 MediaMation biografsæder. Med dette koncept deltager hele kroppen i filmen. Bevægelserne styres af Festo Motion Terminal VTEM. Dette giver en enestående mulighed for at kombinere digitalisering og pneumatik.
En biljagt, der involverer sportsvogne udfolder sig på skærmen. I et hårnålesving svinger biografens sæder til venstre – kun for at svinge tilbage til højre, når bilen kører lige ud igen. Biografpublikum mærker vejens ujævnheder og hører de hvinende dæk, når føreren bremser og lugter brændt gummi og udstødningsgas. Pludseligt sprøjtes der vand ind i publikums ansigter, da bilen kører gennem en vandpyt. Samtidig kan de mærke luft blæse gennem håret.
Biografens publikum bliver ét med filmen. I MX4D Motion EFX-sæder produceret af den californiske virksomhed MediaMation får publikum en fornemmelse af, at de er aktører. Sæderne vipper, kastes frem og tilbage og løftes. Effekter og bevægelser synkroniseret med vindstød, vandsprøjt, vibrationer og lugte rørføres gennem V2 EFX-biografsædernes armlæn, mens trykpunkter er indbygget i sædernes ryglæn.
Industri 4.0 gør det hele muligt
Industri 4.0 leverer ”Cinema 4.0” – Festo Motion Terminal VTEM styrer alle former for bevægelse og udløser alle effekter. Denne alsidige pneumatiske automationsplatform integrerer digitale funktioner i én enkelt ventil. Forprogrammerede funktionsmoduler og bevægelses-apps eliminerer behovet for dyre systemstrukturer. De to bevægelses-apps “flowproportionalventil” og “trykproportionalventil” styrer flow og tryk for at sikre hurtige og effektive men skånsomme og præcise bevægelsessekvenser.
Filmenes bevægelsesprofiler behandles i kontrolenheden CPX-CEC direkte på Festo Motion Terminal. Mange hardwarekomponenter, der tidligere var krævet, er nu overflødige. Tre VTEM-ventiler styrer tre cylindre til hvert biografsæde, mens én ventil er ansvarlig for trykregulering. Prisgunstige standardventiler VUVG fra Festos kerneproduktprogram anvendes til effekter såsom vindstød.
-Festo Motion Terminal gør alting meget nemmere for os. Installation, idriftsættelse, fejlfinding og diagnosticering kan nu realiseres med langt færre komponenter, fortæller en tilfreds Dan Jamele, CEO hos MediaMation.
Digitalisering og apps
Som en vigtig bidragsyder til industri 4.0, tillader VTEM mange nye funktioner at integreres takket være digitalisering og piezoteknologi.
-Vi har allerede mange forskellige apps at vælge mellem, såsom proportional trykregulering, forindstilling af bevægelsestid og valgbare trykniveauer, afhængig af hver enkelt filmscene, forklarer Takayoshi Kawakami, Director of Engineering hos MediaMation.