Odico ApS er et dansk teknologiselskab orienteret imod den globale byggeindustri. Nutidens byggeri er meget personale- og ressourcekrævende, og selv mindre designinnovationer udgør ofte betragtelige udfordringer at få opført.
Brugen af robotteknologi kan forandre dette. Der findes et stort potentiale for digitalisering og automatisering inden for byggeindustrien, og Odico udvikler de brugervenlige værktøjer, som er nødvendige for at realisere dette potentiale på globalt niveau.
Selskabet forbereder sig på en nyemisson i løbet af Q1 2018 med efterfølgende planlagt notering på svenske AktieTorget.
-Vi er glade for at kunne meddele, at vi nu, med Sedermera Fondkommission som rådgivere, er klar til en nyemission og notering af Odico. Siden vi grundlagde Odico i 2012, har vi gennemført mere end 250 succesfulde projekter for over 100 kunder i fem lande. Dette har gjort, at virksomheden hidtil har været selvfinansierende, og det er også det bedste bevis på, at vores teknologi fungerer og er attraktiv, fortæller Anders Bundsgaard, administrerende direktør for Odico.
-Nu står vi overfor at opskalere virksomheden og teknologien globalt gennem lanceringen af konceptet ”Factory-on-the-Fly”. Et koncept som gør os i stand til at pakke og levere vores teknologi til byggepladser verden over, fortsætter han.
Via konceptet ”Factory-on-the-Fly” er det nu muligt for første gang at flytte industrirobotter direkte ud på byggepladser i hele verden. Konceptet er baseret på den teknologiplatform, som Odico har udviklet gennem de sidste fem år. En teknologiplatform som muliggør, at man hurtigt og omkostningseffektivt kan fremstille både enkle såvel som komplekse arkitektoniske geometrier direkte fra 3D-tegninger.
”Factory-on-the-Fly” som koncept er både nyt og unikt, men bygger på en solid og gennemprøvet teknologi, som har været anvendt i de mere end 250 projekter, som Odico med succes har gennemført de seneste fem år. En succes som nu følges op af den forestående børsintroduktion, hvor forventningen er at rejse ca. 16 millioner dkk, som skal bane vejen for at løfte teknologikonceptet ud på det globale marked.
Kilde: Via Ritzau.