ODU’s familier af industriel forbindelsesteknik: ODU-MAC, generelle konnektorer, MINI-SNAP samt forbindelser til forsvarsapplikationer, ODU-AMC er blevet fantastisk godt modtaget inden for test- og måleapplikationer. Det gælder ikke mindst på bilmarkedet, hvor automatiserede tests har stor betydning.
I Tyskland er bilbranchen blevet ekstremt dominerende inden for elektronikproduktionen. De automatiserede tests specielt inden for volumenapplikationer har vital betydning for bilproducenterne. Men vigtigheden af disse tests går begge veje, for der må ikke opstå oversete fejl i testen af bilerne eller bilernes subsystemer, da dette kan få katastrofale følger for brugeren ude på landevejene.
Hos ODU oplever man i høj grad, at forbindelsesteknik, der egentlig var tiltænkt andre formål, migrerer over i automobilbranchen, netop fordi signalintegriteten i målingerne er afgørende. Det er ODU’s dokumenterede erfaring inden for både missionskritiske applikationer og hårde industrielle miljøer, der er afgørende for bilproducenternes valg af ODU’s forbindelsesteknik. Konnektorer, som fungerer upåklageligt efter selv hundredetusindvis af matings, er afgørende i de automatiske testsystemer.
For nyligt har ODU fået meget anerkendelse under Automotive Testing Expo i Stuttgart, hvor der var fokus på automation inden for testmiljøet og de innovative løsninger, som understøtter automatiserede testforløb i volumenapplikationer. Der var især tre ODU-teknologier, som tiltrak sig opmærksomhed, nemlig ODU-MAC, ODU MINI-SNAP og ODU AMC High-Density.
• ODU-MAC er den ”klassiske” hybride industrikonnektor, som samler signaler, forsyning, high-speed og ikke-elektriske medier i samme konnektorhus, hvilket blandt andet i Silver-versionen sikrer en meget nem og effektiv mating i automatiske testmiljøer.
• ODU MINI-SNAP er oplagt på steder, hvor der kræves en maksimal ydelse på minimal plads. De robuste, kompakte cirkulære konnektorer kan pålideligt overføre mange forskellige elektriske signaler med mange matings.
• ODU AMC High-Density er egentlig tiltænkt forsvarsapplikationer, men teknologien har vist sig at være yderst effektiv som en miniaturekonnektor med en meget stor pin-tæthed. Denne konnektortype kan blandt andet overføre standard dataformater som USB 3.1, USB 2.0, HDMI 4.0 samt Ethernet CAT5 og CAT6A.