Med en installeret base på mere end to millioner instrumenter er Endress+Hauser markedsførende inden for elektromagnetiske flowmålere. Denne konklusion nåede den amerikanske konsulentvirksomhed Frost & Sullivan frem til efter omfattende analyse af markedet og konkurrenterne. De belønnede derfor Endress+Hauser med den prominente “Global Market Leadership Award”. Det skete i forbindelse med Frost & Sullivans prisgalla i Californien.
-Endress+Hausers succes skyldes i vidt omfang stort fokus på kunderne og et højt niveau af innovation, fortæller Rajender Thusu, industrianalytiker hos Frost & Sullivan.
Virksomheden investerer kraftigt i forskning og produktudvikling, så det er muligt at opfylde kundernes behov inden for flowmålinger.
Frost & Sullivan fremhævede virksomhedens tætte samarbejde med kunderne.
-Det er vores mål at hjælpe vores kunder med at køre deres processer på en pålidelig, sikker, bæredygtig og økonomisk måde. Derfor samarbejder vi tæt med kunderne, lige fra de første faser med produktdesignet til driftsfasen og efterfølgende, forklarer Bernd-Josef Schäfer, som er administrerende direktør for Endress+Hauser Flowtec, koncernens kompetencecenter for flowmålingsteknologi i Reinach, Schweiz.
Virksomhedens produktsortiment af elektromagnetiske flowmålere garanterer præcis måling af volumenflow uden begrænsning af produktionsflowhastighederne og uden trykfald. Resultatet er mindre nedetid og øget produktivitet, som nedbringer de samlede driftsomkostninger.
Ud over et omfattende sortiment af måleinstrumenter tilbyder Endress+Hauser også et bredt udvalg af globale services, der gør det muligt for kunderne at optimere deres processer i hele anlæggets levetid – såsom kalibrering, diagnostik, reparation, udvikling, idriftsættelse og vedligeholdelse.
Førende teknologier
De elektromagnetiske flowmålere fra Endress+Hauser, der er udstyret med avanceret teknik som Heartbeat Technology, understøtter forskellige kommunikationsprotokoller, herunder EtherNet/IP og Profinet, som gør oplysningerne let tilgængelige. Takket være Heartbeat Technology har instrumenter som Proline-flowmålerserien indbygget verificering. Ved at sørge for proces- og instrumentdiagnostikdata iht. NE 107 er det muligt at registrere og afhjælpe påvirkninger og ændringer, før processen berøres – alt sammen mens processen stadig kører.