IAI, der i Danmark repræsenteres af Delta Elektronik A/S, har udviklet en serie mini-aktuatorer, der direkte kan erstatte små luftcylindre. Mini-aktuatoren, der findes i flere typer, giver en betydelig højere fleksibilitet og markant mindre vedligehold.
RCA2-Mini serien er et kompakt produktprogram med elektriske mini-aktuatorer med høj gentagelsesnøjagtighed. Aktuatoren drives af en 24 Volt servomotor, og dermed bliver den meget dynamisk og præcis. RCA2 aktuatorerne styres med IAI’s ACON controller eller i grupper med IAI’s MSEP bus controller.
Mini serien findes som både slider- og rod-typer og kan leveres med pladsbesparende, sidemonteret motor. Den maximale længde er 50 mm, hastigheden er 300 mm/sek. og max. belastningen på op til seks kg.
Alle aktuatorer i RoboCylinder serien kan leveres med enten inkremental eller absolut encoder feedback. Herved gives der mulighed for at anvende servo aktuatoren i applikationer, hvor der er behov for opstart uden først at skulle gennemføre den tidskrævende referencekørsel.
Mini serien er designet og fremstillet med henblik på at øge fleksibiliteten. Serien giver mulighed for flere stop positioner og kontrollerede ramper samt høj nøjagtighed. Det, der ligeledes er vigtigt for industrien, er den mindre vedligeholdelse samt færre driftsstop og højere produktivitet. Energiforbruget er reduceret betydeligt til 1/10 af luftcylinderens energiforbrug.
Med den nye RoboCylinder Controller MSEP er det muligt at koble op til otte akser på den samme controller. Derved opnås væsentlig besparelse, i indkøb af hardware og under programmering og opsætning.
Med MSEP controlleren er det muligt at tilgå flere forskellige typer af bussystemer: DeviceNet, Ethernet/IP, Profibus, ProfiNet og EtherCat giver mulighed for direkte integration til PLC-systemer, hvor positions- og hastighedsdata kan ændres fra PLC’en.