Expanite A/S modtager AA-kredit rating – en rating som kun tildeles ca. 20 procent af danske virksomheder.
Det er den næsthøjeste rating og et klart bevis på den stabile forretningsmæssige udvikling hos Expanite. Den danske pioner inden for hærdning af rustfrit stål er naturligvis meget stolt over tildelingen og det signal, som AA-ratingen sender til den stadigt voksende mængde af kunder og samarbejdspartnere.
Kreditvurderingssystemet blev lanceret i 1989 og karaktersætter en virksomheds betalings- og overlevelsesevne ud fra mere end 2.400 beslutningsregler. Det sikrer markedets mest omfattende og træfsikre kreditvurdering. Resultatet præsenteres i form af en kredit rating fra AAA til C.
For at opnå en AA (dobbelt-A) skal der være tale om en virksomhed med god evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser. AA er den højeste rating, som en enkeltmandsvirksomhed kan få.
Beskrivelsen lyder: En virksomheds kredit rating er et udtryk for dens kreditværdighed og evne til at overleve. Kreditvurderingssystemet har den mest anerkendte og veletablerede kreditvurderingsmodel på markedet og beregnes ud fra en matematisk algoritme, som er baseret på mere end 2.400 beslutningsregler. Disse beslutningsregler har udgangspunkt i delbedømmelserne grunddata, ejerforhold, økonomi og betalingserfaringer. Standarden er endvidere internationalt anerkendt.