Fra 0 til 100 i 65 år. I løbet af denne tid er Endress+Hauser vokset fra en to-mands virksomhed til en global koncern med mere end 13.000 medarbejdere. I dag er familiefirmaet en af verdens førende leverandører af proces- og laboratoriemåleteknologi, automatiseringsløsninger og -services. Selskabets historie er ligeligt præget af forandring og kontinuitet.
Hjørnestenen i denne succes blev lagt af den schweiziske ingeniør Georg H. Endress og den tyske bankmand Ludwig Hauser den 1. februar 1953. Med et lille firma, der fokuserede på at sælge innovative elektroniske niveaumåleinstrumenter, opdagede de to mænd en markedsniche. Det varede ikke længe, før Endress+Hauser udviklede sine egne instrumenter og trådte ind i flere og flere nye aktivitetsområder og markedspladser.
I dag tilbyder Endress+Hauser salg og support i 125 lande og producerer i alle større økonomiske regioner i verden. Virksomheden har i mange år været en komplet udbyder af procesinstrumentering. For nylig styrkede koncernen området inden for procesanalyse med opkøb af det tyske firma Analytik Jena. Bortset fra dette strategiske fokus bliver selskabets udvikling stærkt ansporet af digitaliseringen og industri 4.0.
Familiefirmaets struktur og kultur fortsætter med at give en høj grad af kontinuitet, hvilket skaber rammer for vækst på længere sigt og stimulering af innovation. Samtidig er virksomheden bygget på et grundlag af klare principper og stærke værdier. Fra begyndelsen understregede Georg H. Endress et kundefokus gennem sit motto ”First serve, then earn”. Hans tillid til mennesker og deres evner er stadig indgroet i virksomheden i dag.
Matthias Altendorf har været direktør for Endress+Hauser-koncernen siden 2014 og erstattede Klaus Endress, der overtog som bestyrelsesformand efter 19 år ved selskabets styrepind. Han repræsenterer, sammen med sin bror Hans-Peter Endress, familiens interesser, som fortsætter sit engagement i at sikre virksomhedens løbende succes.
Selve 65 års jubilæet bliver fejret internt i virksomheden over hele verden med fødselsdagskage til alle medarbejdere.