Større funktionalitet og mindre kompleksitet – Lenze gør den digitale transformation kontrollerbar. Foruden sin nye controllergeneration præsenterede Lenze en fleksibel konfigurerbar produktionslinje på dette års Hannover-messe. Med en højdynamisk dobbelt-delta robot som eksempel viste virksomheden, hvordan udviklingsprojekter kan realiseres på rekordtid ved at bruge simulering.
Digital transformation gør ikke nødvendigvis mekanisk engineering mere kompliceret. Med de rette værktøjer og egnede koncepter er selv intuitiv automation mulig.
Krav til automatisering
Flere funktioner, mere fleksibilitet, mere intelligens: kompleksitet og krav til automation stiger. For at imødegå kompleksiteten tilbyder Lenze en gennemgående, åben automationsplatform med hardware, software og ”brainware”.
Kernen i Lenzes automationsplatform er en skalerbar controller-portfolio inklusive kabinet-controllers og panel-pc’er til både mindre og meget komplekse maskiner og anlæg.
På Hannover Messe 2019 præsenterede Lenze næste generation af cabinet controllers, c500-serien med den stærkeste CPU, som er tilgængelig til meget kompakte designs. Det gør c500-serien egnet til opgaver, som stiller maksimale krav til computerkraft. Det gælder for eksempel trykmaskiner, der stiller ekstremt høje krav til timing, når det handler om at synkronisere flere akser med maksimal præcision. Det klarer c500-serien, som yder tilstrækkelig performance – selv i eksisterende applikationer, som fortsætter med at vokse som del af industri 4.0 og kræver ekstra computerkraft.
Desuden præsenterede virksomheden endnu en model af den nye controller-generation, som opdeler den rigelige computerkraft på en særlig måde: Udover controlleren arbejder operativsystemet Windows 10 IoT i et indkapslet miljø. Ved hjælp af den såkaldte OpenSystem-arkitektur udfører controlleren kundespecifikke Windows-applikationer som for eksempel analyse af visionsystemer, påvisning af 2D- og 3D-koder og AI-applikationer. På samme måde kan data behandles og komprimeres til cloud’en eller styres i en lokal database for eksempel til brug for prædiktiv vedligeholdelse.
Digital engineering i praksis
Lenze demonstrerede således, hvad det betyder at udvikle maskiner i industri 4.0-tider med sin Pick & Place: en sorteringscelle med højdynamisk dobbeltdelta robot. De to deltarobotter arbejder koordineret for at transportere emner på en conveyor.
Udviklingen starter rent digitalt – helt til programmering af robotterne kun baseret på computer-data. Ved hjælp af simulering kan fejl i control logic udelukkes, inden den første skrue sættes i. Den tid, det tager at færdiggøre og kommissionere cellen, bliver derfor ekstremt reduceret. Og det beskytter også materialerne – hvis de første tests ikke havde fundet sted ved simulering, men på reelle objekter, kunne robotterne være blevet beskadiget. Også under drift ses fordelene ved digitalisering: Takket være maskindata visualiseres den løbende produktionsproces, så positionen af emnerne til enhver tid kan spores live uden yderligere sensorer.
På vej til Plug & Produce
Ideen om et fleksibelt konfigurerbart produktionssystem, hvor moduler let kan udskiftes og sættes i drift uden behov for tidsrøvende re-programmering, går et skridt videre. Lenze kalder konceptet Plug & Produce – tilslut og start. Åbne, leverandøruafhængige standarder tillader de forskellige anvendte moduler at dele data automatisk. Således skal produktionslinjen kun konfigureres og ikke re-programmeres. Denne standardiserede kommunikation baserer på OPC UA og PackML.
På Hannover-messen viste Lenze på en modulær produktionslinje, hvordan dette koncept i fremtiden omsættes, og hvordan OEMs allerede i dag kan starte deres fundament hertil.
Konklusion
Digitalisering af automation er på vej ind i en ny fase: Ikke bare flere og flere enheder, flere valg, mere kompleksitet – men også større integration og automation på udviklingsniveau, som vil resultere i lettere håndtering.
Fordelene, som industri 4.0 tilbyder brugerne, betød engang dyre investeringer for maskinbyggeren. Lenze vender denne udvikling. Med sine nye systemer og produkter, veludviklede værktøjer og revolutionerende koncepter viser Lenze, at digitalisering – ved rigtig brug – er meget fordelagtig for OEMs.