Muligheden for at udvikle maskiner og teste dem i en virtuel verden, inden de kommer i produktion, åbner helt nye døre for, hvordan vi griber udvikling og produktion an. Nu gælder det om at få foldet potentialet ud. Alle kan være med – både de store og mindre virksomheder.
Nu afholder DAU en konference om VR og AR i industrien. Det sker den 25. november 2019 på DTU Risø Campus. På konferencen kan man høre erfaringer fra brugere i industrien, og man får mulighed for at prøve de to teknologier fra danske udbydere.
På konferencen er der fokus på, hvordan man kommer i gang. Følgende spørgsmål bliver taget op: Hvem tager stafetten, hvor giver det mening, hvad er business casen, hvordan spiller teknologien sammen med det eksisterende udstyr, hvor meget oplæring skal bruges på at kunne betjene det – og meget mere.
DAU-konferencen er interessant for alle, der arbejder med training, maintenance, udvikling og support. Konferencen ser på integration og drift både for mindre, mellemstore og større virksomheder.
Som altid indeholder programmet en minimesse, hvor det er muligt at danne sig et indtryk af de løsninger og muligheder, som leverandørerne stiller til rådighed.
Læs mere om konferencen, programmet og tilmelding her.