Igen i år arrangerer Den Danske Ambassade i Berlin, Center for underleverandører (CFU) og Industrisamarbejdet, en del af Dansk Industri, en fællesstand på Hannover Messe 2015 – under delmessen; Industrial Supply, der afholdes til april 2015.
Der er plads til ca. 20 danske virksomheder på fællesstanden, og der er stadig få pladser tilbage på den 297 kvadratmeter store danske fællesstand, som er placeret centralt ved de befærdede hovedstrøg i hal 5. Standen er holdt i et let og luftigt design. De enkelte stande består af et standardareal fra ni kvadratmeter og opefter inkl. møblering, fælles garderobe, tekøkken og opholdsområde. Fællesstanden retter sig især mod de mindre og mellemstore virksomheder, der ønsker et springbræt til styrkelse af deres eksport.
Der er fra arrangørernes side taget hånd om alt det praktiske samt markedsføring. Af andre fordele kan nævnes: Et fælles serviceområde på standen, som kan benyttes til networking med potentielle kunder, tilstedeværelse af ambassadens medarbejdere under hele messen til bl.a. sprogassistance samt deltagelse i netværksarrangement.
Interesserede kan kontakte chefkonsulent Christian Eskelund-Hansen fra Industrisamarbejdet – under DI på tlf. 3377 3355 eller på CEH@DI.DK.
Fakta
Hannover Messen er verdens største fagmesse, der har eksisteret i over 60 år. Messen er kendt for at tiltrække flere tusinde besøgende hvert år og nåede sidste år et besøgsantal på 250.000, hvoraf hele 93 procent var faggæster og hver tredje beslutningstager. Samme år kunne messen præsentere over 6.500 udstillere fra 62 lande.
Industrial Supply er en af 10 specialmesser på Hannover Messen og er verdens største og vigtigste industrimesse for underleverandører.