PFC: den nye IoT-controller – plug-in gør WAGO-controllere IoT-parate

Med en enkel MQTT-softwareintegrering kan enhver PFC-controller ændres til en IoT-controller med Cloud-forbindelse – IT og automatisering i skøn forening.

Opsamling og digitalisering af data samt forbindelse mellem datapunkter – det er den centrale ide bag industri 4.0. Med en enkel integrering kan PFC100- og PFC200-controllerne fra WAGO nu ændres til IoT-controllere, som sender data fra field-niveau op i skyen, hvor de kan behandles og anvendes til analyser. Dette skaber stor merværdi for virksomheden – hvad enten det er til effektivitetsforøgelse i egen produktion, energistyring i bygninger eller udvikling af yderligere kundeserviceydelser. Allerede eksisterende anlæg kan blive IoT-parate og dermed fremtidsorienterede. WAGO’s PFC-controllere danner derfor grundlaget for en bæredygtig virksomhedsverden.

Fleksibilitet, der gavner
Med kun få enkle trin kan PFC100- og PFC200-controllerne ændres til en IoT-enhed – via en ad on-softwareinstallation og efterfølgende programmering af en IEC-applikation med tilsvarende bibliotek. Derefter kan statusinformationer, såsom Run/Stop, tilslutningsstatus, komponentinformationer samt variabler defineret i IEC-programmet sendes til skyen og herefter visualiseres. Om controlleren sender dataene til Microsoft Azure, Amazon Web Services eller IBM Bluemix, er helt op til kunden. Der kan desuden etableres forbindelse til tredjepartsløsninger i fremtiden takket være den standardiserede MQTT-protokol. Dataene overføres som JSON-filer (JavaScript Object Notation), og forbindelsen krypteres med TLS.

Nem opdatering
Brugeren kan nemt opdatere softwaren i webbrowseren ved hjælp af WAGO’s Web-Based Management (WBM). Desuden er bibliotekter til både CODESYS 2.3 og e!COCKPIT inkluderet i leverancen. Cloud-forbindelsesdataene konfigureres ligeledes ved hjælp af WBM-siden. De variabler, der skal overføres til skyen, kan defineres i IEC-programmet, og på den måde bevarer programmøren altid kontrollen.

Kontakt WAGO Denmark A/S for yderligere information: tlf.: 44 35 77 77, e-mail: info.dk@wago.com, web: http://www.wago.dk